Første grønlandske futsal-spiller i Champions League-kamp
Grønlandske futsal-spiller William Gantzhorn kan nu skrive sig ind i den grønlandske futsalhistorie. Han er nemlig den første grønlandske futsal-spiller, der har spillet en Champions League-kamp.
Onsdag blev der skrevet et nyt kapitel i Grønlands futsal-historie.
Da JB Futsal Gentofte spillede Champions League-kamp mod bulgarske Amigos Northwest, var William Gantzhorn på holdkortet for den danske hold.
Dermed blev han den første grønlandske futsal-spiller, som har spillet i den fornemste klubturnering i Europa.
Suværen sejr
- Første halvleg var en meget spændende halvleg, da vi starter med at komme bagud, men slutter halvlegen med 5-3 til os. Vi spiller anden halvleg meget sikker, og vinder kampen sikkert, siger William Gantzhorn.
JB Futsal Gentofte vandt kampen med hele 10-4 i kampen.
- Jeg fik min Champions League debut i dagens kamp, som jeg er meget taknemmelig over. I dag, torsdag, venter Saltires fra Skotland, og jeg føler at vi sikkert går videre fra kampen med en sejr, især med de spillere vi har på holdet, lyder det fra William Gantzhorn.
Efter kampen torsdag klokken 13.00 grønlandsk tid, venter østrigske Wr. Neustadt på lørdag. De to bedstplacerede i puljen går videre i Champions League.