Annonce
Fodboldlegende
Fodboldlegenden Johan Cruyff er død af kræft
Den hollandske fodboldlegende Johan Cruyff er død af lungekræft i en alder af 68 år
Den hollandske fodboldlegende Johan Cruyff er død i en alder af 68 år. Det meddeles på hans egen hjemmeside torsdag.
Annonce
Cruyff, der gennem længere tid har haft lungekræft, døde i Barcelona.
- 24. marts 2016 sov Johan Cruyff (68) stille ind, omgivet af familien efter at have kæmpet en hård kamp mod kræft.
- Det er med stor sorg, at vi beder om at respektere familiens privatliv i sorgens stund, lyder det i meddelelsen.
Hollænderen har både haft en mindeværdig karriere som spiller og siden som træner.
Han stod blandt andet i spidsen for FC Barcelonas Dream Team, der vandt et hav af titler med blandt andet Michael Laudrup på holdet.