Nytårsløb

Året er løbet ud i Narsaq

Igen i år blev der nytårsaftensdag budt på løb i Narsaq. Omkring 60 personer i alderen fem til 73 år deltog

​Første mand i mål på de fem kilometer blev manden i centrum, Arne Simonsen, mens den røde herre, Nuku Hansen, blev nummer to. Og yderst på højrefløjen ses 3'eren, hr. Erni Mølgaard
Offentliggjort

Løbeklubben og K&U forvaltningen bød igen på motionsløb på årets sidste dag i Narsaq. Her var der muligheder for deltagelse på to distancer. En strækning på fem kilometer og en halv-distance for ældre og for de mindre øvede og selvfølgelig også for de lidt mere mageligt anlagte motionister.

Løbet er uden tidstagning og er et regulært hyggeløb, hvor man siger tak for det gamle år til sine løbsvenner og kammerater og skåler i et glas champagne.

Powered by Labrador CMS