Anklage: USA vil udelukke Grønland fra Håndbold VM

Grønlands Håndboldforbund anklager USA for at stå bag et forsøg på at få det grønlandske landshold smidt ud af Det Pan-amerikanske Håndbold Forbund. Sker det, vil det reelt være slut med at deltage ved VM.

Foto fra VM i Tyskland tidligere på året.
Offentliggjort

Ifølge det grønlandske håndboldforbund bakker det panamerikanske forbund op om planerne.

- Jeg tror simpelthen, der er nogle ledere, der går rundt i for små sko. De fik bank sidste gang af Grønland, siger Jens Brinch, der er international konsulent i Grønlands Idrætsforbund til TV 2 Sporten.

Problemet er ifølge Jens Brinch, at landstræner Jakob Andreasen har haft for stor succes med de grønlandske håndboldspillere.

- De er selvfølgelig skuffede over, at de ikke fik den tredjeplads, der kvalificerede dem til VM. Det vil de gerne undgå i fremtiden, siger Jakob Andreasen til TV 2 Sporten.

Grønlands Håndbold Forbund vil nu klage til Det Internationale Håndbold Forbund over planerne.

Powered by Labrador CMS