Alsidig bymester

Hans Knudsen, der er kendt som en dygtig håndbold- og fodboldspiller er blevet bymester i badminton i Qaqortoq.

Poul Erik Isaksen (bestyrelsesmedlem i Tennisklubben), Hans Knudsen, Kenneth Cronberg (årets talent) samt Dennis Tidselbak (Formand for Tennisklubben). Foto: Tennisklubben Qaqortoq
Offentliggjort

Hans Knudsen vandt finalen i herresingle efter et tæt opgør mod stortalentet Kaali Christensen. Hans Knudsen vandt med cifrene 21-19, 21-16.

Kaali Christensen fik dog revance i herredouble, hvor han vandt finalen sammen med Lars Rasmussen. De vandt over Hans Knudsen og Anguteeraq Høegh med cifrene 21-14 og 21-19.

Else Høegh Møller vandt i damesingle, hvor hun vandt over Maria Lyberth i finalen med 21-12, 21-12.

Hun vandt også damedouble sammen med Lisa Petersen, hvor de vandt over Qupanuk Egede og Vivi Petersen med 21-13, 21-10.

Seniorernes mixeddouble blev vundet af Vivi Petersen og Kaali Christensen, hvor de vandt over Lisa Petersen og Jesper Petersen med 21-14, 29-30 og 21-7.

Powered by Labrador CMS