Elektriske personbiler med firehjulstræk, prisfornuftige elbiler og et stort erhvervsprogram med blandt andet firehjulstrukne varevogne bliver snart en del af DERES AUTOs udvidede modelprogram.
DERES AUTO kan snart tilbyde flere nye bilmærker til både private og erhvervskunder i Grønland. Blandt de nye mærker er Renault og Leapmotor, som giver DERES AUTO adgang til et bredt udvalg af el-biler, SUV’er og varevogne i forskellige størrelser og prisklasser. De første biler er allerede bestilt og nøje udvalgt med fokus på modeller, der passer til de grønlandske forhold.
Vi har længe ønsket at udvide vores udvalg med flere biler, som reelt passer til behovene heroppe.
Direktør og medejer Palle Frederiksen
DERES AUTO har netop været i Sverige for at teste flere af de kommende modeller, for at sikre at de er egnet til brug i Grønland.
"Vi har længe ønsket at udvide vores udvalg med flere biler, som reelt passer til behovene heroppe. Det gælder både elektriske personbiler, prisfornuftige modeller og varevogne med firehjulstræk. Med de nye mærker får vi adgang til et meget bredt og spændende modelprogram,” fortæller direktør og medejer af DERES AUTO, Palle Frederiksen.
Leapmotor C10
Elektrisk firehjulstrækker med op mod 600 hk
En af de helt store nyheder er Leapmotor C10, som er en rummelig elektrisk SUV med firehjulstræk, en rækkevidde på mere end 500 kilometer og op mod 600 hk.
Bilen leveres med et højt udstyrsniveau, der blandt andet omfatter stort lydanlæg, panoramaglastag og app-styret varmepumpe.
FAKTA OM DE NYE BILER
Leapmotor C10
Fuldelektrisk SUV
Firehjulstræk
Op mod 600 hk
Rækkevidde på mere end 500 kilometer
Højt udstyrsniveau
Stort lydanlæg
Panoramaglastag
App-styret varmepumpe
En af de første modeller, som DERES AUTO tager hjem
Det nye erhvervsprogram
Varevogne i flere størrelser
Elektriske modeller
Mulighed for firehjulstræk
Opbygninger til forskellige erhvervsbehov
Testet med en trækkraft på op til 1.600 Nm
De første varevogne er allerede bestilt
Uddannelse af medarbejderne
Salgsafdelingen uddannes i de nye modeller
Værkstedet forberedes på service og reparation
Reservedelslageret bliver klar til de nye mærker
Fokus på teknologi, opladning, udstyr og firehjulstræk
Lancering i Nuuk
Når de første biler ankommer, inviterer DERES AUTO til et arrangement, hvor kunderne kan opleve og prøvekøre de nye modeller.
Datoen for arrangementet offentliggøres senere.
“Vi havde naturligvis læst om bilen og set specifikationerne på forhånd, men den imponerede os virkelig, da vi selv fik mulighed for at prøve den. Den kører fantastisk godt, har masser af plads og komfort og er fyldt med udstyr. Samtidig kommer C10 og flere andre modeller til meget attraktive priser”siger Palle Frederiksen.
Leapmotor C10 bliver en af de første modeller, som DERES AUTO tager hjem til Grønland. Leapmotor er også leveringsdygtig af forhjulstrukne plug-in hybridmodeller.
Leapmotor C10
Nye muligheder for det grønlandske erhvervsliv
Med de nye mærker får DERES AUTO også adgang til et stort erhvervsprogram med varevogne i forskellige størrelser og opbygninger. Blandt nyhederne er elektriske varevogne, som kan leveres med firehjulstræk.
Under besøget i Sverige testede DERES AUTO blandt andet en elektrisk varevogn, hvor firehjulstrækket er opbygget med en ekstra elmotor på baghjulene. Systemet leverer en trækkraft på hele 1.600 Nm.
Trækkraften er helt ekstrem...
Direktør og medejer Palle Frederiksen
Peugeut E partner
“Det var næsten svært at tro, før vi selv prøvede den. Trækkraften er helt ekstrem, og bilen viste tydeligt, at elektriske varevogne med firehjulstræk kan blive et stærkt alternativ for grønlandske virksomheder. Det åbner nogle helt nye muligheder – også for kunder, der har brug for en robust arbejdsbil,”fortæller Palle Frederiksen.
Vi ved, hvor vigtigt firehjulstræk er for mange kunder i Grønland
Direktør og medejer Palle Frederiksen
De første biler er allerede bestilt
DERES AUTO har allerede bestilt de første personbiler og varevogne, som virksomheden vurderer passer bedst til markedet og forholdene i Grønland.
“Vi ved, hvor vigtigt firehjulstræk er for mange kunder i Grønland. Derfor har vi lagt stor vægt på at finde både personbiler og varevogne, der ikke kun ser gode ud på papiret, men som også fungerer under vores forhold. De første biler er nu bestilt, og vi glæder os virkelig til at vise dem frem,” afslutter Palle Frederiksen.
Når bilerne ankommer til Nuuk, vil DERES AUTO afholde et større arrangement, hvor både private kunder og erhvervskunder får mulighed for at se, prøvekøre og høre mere om de nye modeller.