Yderligere to tilbageholdt for hærværk på museum

I går blev to personer fremstillet i grundlovsforhør sigtet for hærværk på museet i Tasiilaq

Ammassalik Museum, billedtæpper, Anne-Mette Holm
Udstilling på Ammassalik Museum før hærværket. Arkivfoto.
Offentliggjort

Politiet har i går fremstillet to personer i grundlovsforhør i Sermersooq Kredsret.

De pågældende er sigtet for sammen med en tredje person at have udøvet hærværk på Ammassalik Museet i Tasiilaq.

Den tredje person blev tilbageholdt torsdag, sigtet for drabet på Odin Mikiki. Odin Mikiki blev fundet bevidstløs og nedkølet i Tasiilaq den 10. oktober, hvor han blev evakueret til hospital i Island og senere afgik ved døden.

Den pågældende er ligeledes sigtet for hærværket på museet.

Hærværket på Ammassalik Museum fandt sted natten mellem 30. september og 1. oktober. Det bliver beskrevet som omfattende.

De to senest sigtede er tilbageholdt i 26 dage.
Retsmødet blev afholdt for lukkede døre. Grønlands Politi er derfor yderst tilbageholdende med oplysninger.

Powered by Labrador CMS