Vuf vuf: International hundedag

Lørdag 26. august fejres menneskets bedste ven, hunden, overalt på kloden.

Lørdag 26. august er international hundedag som også fejres her i landet.
Offentliggjort

I Grønland er der fire slags arbejdshunde; slædehunde, politihunde, toldhunde og omsorgshunde. Ellers er der hunde der har menneskefamilier og som holdes som uundværlige og højt elskede kæledyr i alle afskygninger og racer.

Siden 2004 har man på verdensplan fejret international hundedag den 26. august, så mon ikke der vanker ekstra lækre kødben til menneskets bedste ven?

Grønlands politi fejrer deres hunde-kolleger og fortæller her om en speciel hund, nemlig Chase der har reddet menneskeliv sidste år ved Uummannaq:

Chases menneskekollega, Jens Thorin fortæller:

- Uden Chase havde vi aldrig fundet kvinden så hurtigt, som vi gjorde – og netop tiden var altafgørende for, at hun overlevede. Han reddede et menneskeliv den dag.

Læs resten på Grønlands politis facebook her:

Færre grønlandske slædehunde

Nord for polarcirklen er hjem for omkring 15.000 grønlandske slædehunde. Kikker man blot et årti tilbage var de specielle og unikke grønlandske slædehunde dobbelt så mange. Nu er man på politisk plan i gang med at lave "slædehundestrategi" for at sikre bevaringen af slædehunden.

Inatsisartut har nemlig i foråret 2022 vedtaget en beslutning om at Naalakkersuisut skal pålægges at lave en strategi for bevarelsen af slædehundene.

Der er også kommet en blivende dyrlæge til slædehundene i Nordgrønland, og mon ikke der i de kommende år vil være ekstraordinært overvågning af de uundværlige hundes tilstand og fremtidsudsigter.

Powered by Labrador CMS