Vil støtte fangerne med salg af armbånd

Fra og med i dag vil man kunne købe støttearmbånd af sælskind til fordel for de grønlandske fangere

, Ortu Mørch Olsen og Ole Örum. Foto: "Støt Fangerne" Louise Lindhardt Grønvold
Offentliggjort

Kampagnegruppen ”Støt fangerne”, der med stor opmærksomhed til følge demonstrerede ved Magasin i København 1. maj, igangsætter nu et nyt kampagnetiltag.

De har nemlig lavet et støttearmbånd af sælskind ”Inuit – Sila”, som fremover vil blive solgt rundt omkring i Danmark, så man kan vise sin støtte til de grønlandske fangere.

Det fortalte Ortu Mørch Olsen, projektmedarbejdet i ”Støt fangerne” under sin tale ved nationaldagsarrangementet i Det Grønlandske Hus i København.

- Med armbåndet får man en lille bid af fangerkulturen i Grønland, sagde Ortu Mørch Olsen blandt andet.

Han slog også fast, at håbet er, at armbåndet ikke kun skal sælges i danmark, men forhåbentlig også snart i Grønland.


Powered by Labrador CMS