din hverdag

Vi skal spise mere grønlandsk mad

En arbejdsgruppe skal øge interessen for hjemlige fødevarer. Det sker efter en workshop på levnedsmiddelskolen i Inuili

Offentliggjort

Weekenden 10.-12. maj arrangerede Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug i samarbejde med Ny Nordisk Mad en workshop på levnedsmiddelskolen Inuili i Narsaq om brugen af grønlandske fødevarer.

Overskriften på workshoppen var, hvordan man kan øge bruge af grønlandske fødevarer, som bekendt har været diskuteret meget de seneste år.

Deltagerne diskuterede - ifølge en pressemeddelelse fra selvstyret - hvilke skridt der skal til for at øge fokus på grønlandske fødevarer.

Narsaq-arbejdsgruppe nedsat
Der blev dannet en såkaldt Narsaq-arbejdsgruppe. I de kommende uger vil gruppen arbejde på at få flere relevante parter med samtidigt med at arbejde med et udkast til arbejdsgruppens vision og mål.

- Edda Lyberth blev valgt til at lede arbejdsgruppen for at udnytte hendes store interesse i grønlandske fødevarer. Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug og medarrangørerne af workshoppen anså det vigtigt, at arbejdsgruppen blev bemandet af folk, der virkelig brænder for udviklingen af grønlandske fødevarer og brugen af disse, således at arbejdet bliver prioriteret højt, oplyser selvstyret.

Powered by Labrador CMS