Ved ikke om bjørnefangst er bæredygtig

Det skyldes i følge Naturistituttet, at den biologiske rådgivning er, at visse bestande (Kane Basin og Baffin Bugt) er udsat for en for stor fangst fra både grønlandsk og canadisk side, og dels at det ikke vides, hvor stor bestanden er i Østgrønland da denne endnu ikke har været optalt.

- Det kan dermed ikke udelukkes at handlen ikke har nogen negativ indvirkning på bestandene. Landsstyret har derfor indført et midlertidigt eksportforbud, indtil fangsten er bragt i overensstemmelse med rådgivningen om bæredygtig udnyttelse.

- CITES fungerer efter "forsigtighedsprincippet”, og dette betyder at usikkerheder i vores viden skal komme dyrene til gode i forbindelse med bearbejdelse af en bæredygtighedserklæring, skriver naturinstituttet i en pressemeddelelse.

Ifølge Washington-konventionen må et land ikke eksportere produkter for arter på CITES li-ste II – deriblandt isbjørn, narhval og hvidhval – med mindre der forefindes en positiv bæredygtighedserklæring. Det er en erklæring om, at man er sikker på at fangsten foregår på et bæredygtigt grundlag, og at handlen med dyrearten ikke har en negativ påvirkning på bestanden.

I Grønland er det Grønlands Naturinstitut, der laver bæredygtighedserklæringer for CITES. Erklæringerne skal, hvis muligt, være baseret på international rådgivning om bæredygtig fangst baseret på ”forsigtighedsprincippet”.

Grønlands Hjemmestyre indførte den 21. februar et midlertidig eksportforbud mod isbjørne-produkter, og Danmark indførte et tilsvarende importforbud dagen efter.

Afgørelserne er en konsekvens af Grønlands deltagelse i Washington-konventionen (CITES) om international handel med vilde dyr og planter.

Læs naturinstituttets konklusiorner i venstre side.