Annonce
Vådeskudsuheld: Mand skudt i hånden
Ved et uheld blev en fanger i jolle ramt af en anden fangers skud i hånden under en jagttur ved Nanortalik søndag aften.
Søndag klokken 20.58 fik Grønlands Politi anmeldelse om, at en mand var blevet ramt af skud under en jagt i joller ved Nanortalik.
Annonce
- Politiet kom til stedet, hvor der blev talt med manden, der blev ramt i hånden. Uheldet opstod, da en mand under jagt i jolle blev ramt af et projektil i hånden. Der er tale om et uheld, siger vagtchef Hans-Peter Berthelsen til Sermitsiaq.AG.
Det oplyses, at der først blev skudt på vandet, men at projektilet sprang op, og derefter ramte mandens hånd.
- Det var et uheld, og der er ikke politimæssigt en sag i episoden, lyder det fra Hans-Peter Berthelsen.