Pele Broberg: Selvstændighed hører ikke hjemme i USA-aftalen

Naleraq-formand Pele Broberg mener, at bestemmelsen om Grønlands fremtidige selvstændighed ikke hører hjemme i den nye forsvars- og sikkerhedsaftale mellem Grønland, Danmark og USA.

Broberg understreger samtidig, at han ikke er imod et tæt forsvars- og sikkerhedssamarbejde med USA. Hans kritik handler om, at spørgsmålet om Grønlands fremtidige status efter hans opfattelse bør holdes adskilt fra en aftale, der handler om forsvar og sikkerhed.

Aftalen blev underskrevet 22. september 2026 af USA's præsident Donald Trump, Danmarks statsminister Mette Frederiksen og Naalakkersuisut-formand Jens-Frederik Nielsen. Den genbekræfter og supplerer forsvarsaftalen fra 1951 og skal danne ramme om det fortsatte forsvars- og sikkerhedssamarbejde i Arktis.

Aftalen åbner blandt andet for en udvidet amerikansk militær tilstedeværelse, nye forsvarsområder ved Narsarsuaq og Mestersvig samt en udvidelse af Pituffik Space Base.

Selvstændighed hører ikke hjemme i forsvarsaftalen

Et af de punkter, Broberg reagerer på, er bestemmelsen om et eventuelt selvstændigt Grønlands fremtidige forhold til NATO og den nuværende aftale.

Bestemmelsen lægger op til, at Danmark og Naalakkersuisut sammen skal sikre, at et selvstændigt Grønland forbliver i NATO eller, hvis det er nødvendigt, søger om medlemskab. Samtidig skal et selvstændigt Grønland overtage Danmarks rettigheder og forpligtelser efter aftalen.

For Broberg er problemet, at en forsvars- og sikkerhedsaftale dermed også kommer til at forholde sig til et fremtidigt spørgsmål om Grønlands statsretlige status.

Han peger på, at Selvstyreloven er underlagt den danske grundlov, og at en beslutning om Grønlands selvstændighed efter § 21 kræver Folketingets samtykke.

Derfor mener han ikke, at man på forhånd kan skrive ind i en aftale med USA, hvordan Folketinget vil forholde sig til en eventuel fremtidig beslutning om selvstændighed.

– Det har intet at gøre med § 21, og det har ikke noget at gøre med vores nationalitet, siger Broberg.

Hans konklusion er, at spørgsmålet om selvstændighed bør holdes ude af den konkrete forsvars- og sikkerhedsaftale.

Forsvarssamarbejdet er ikke problemet

Broberg understreger, at hans kritik ikke er rettet mod selve forsvarssamarbejdet med USA.

Han har tidligere argumenteret for, at Grønland bør kunne indgå en direkte forsvars- og sikkerhedsaftale med USA, når Grønland bliver selvstændigt.

Pointen er ifølge Broberg, at en sådan aftale ikke nødvendigvis først skal forhandles, når selvstændigheden formelt er gennemført.

– Når vi bliver uafhængige, er det ikke den dag, vi begynder at forhandle forsvarsaftaler. De er blevet indgået før selvstændighed, lyder grundtanken i hans argument.

LÆS OGSÅ

Derfor er Grønlands selvbestemmelse med i forsvarsaftalen med USA

For Broberg er der dermed en forskel mellem at forberede et fremtidigt forsvarssamarbejde og at skrive Grønlands fremtidige statsretlige status ind i en eksisterende forsvarsaftale.

Kritik af Naalakkersuisuts linje

Broberg retter samtidig kritik mod den nuværende koalitions håndtering af forholdet til USA.

Han mener, at Naalakkersuisuts udmeldinger og det, han beskriver som en konfrontatorisk linje gennem de seneste to år, har været med til at skabe større afstand mellem Grønland og USA.

– Naalakkersuisuts udtalelser og konfrontatoriske linje i de seneste to år har skabt en kløft til USA og vakt bekymring i landet. Naalakkersuisut kan ikke se, at den selv har ansvaret for situationen, mener han.

Selvbestemmelse og sikkerhed

Den nye aftale anerkender det grønlandske folks ret til selvbestemmelse, samtidig med at den beskriver, hvordan et eventuelt selvstændigt Grønland kan indgå i det eksisterende forsvars- og sikkerhedssamarbejde.

Det er netop denne kobling, Broberg er kritisk over for.

Han mener, at Grønland skal kunne samarbejde tæt med USA om forsvar og sikkerhed, også i fremtiden, men at spørgsmålet om selvstændighed og Grønlands fremtidige statsretlige status ikke bør foregribes gennem en forsvarsaftale.

For Broberg er det afgørende derfor, at aftalen koncentrerer sig om det, den efter hans opfattelse bør handle om: forsvar og sikkerhed.

– Det har intet at gøre med § 21, og det har ikke noget at gøre med vores nationalitet.