Vaccination kan give hjertebetændelse

Et nordisk studie bekræfter en sammenhæng mellem coronavacciner og sjældne tilfælde af betændelse i hjertemusklen. Forskerne mener dog stadig ikke, bivirkninger overskygger de fordele, der var ved at blive vaccineret.

Betændelse i hjertemusklen er velkendt efter primært virusinfektioner. Det opstår oftest hos unge, raske mænd.
Offentliggjort

Et nordisk studie bekræfter nu en sammenhæng mellem coronavacciner og sjældne tilfælde af betændelse i hjertemusklen.

Det oplyser Statens Serum Institut (SSI), der står bag studiet sammen med Sverige, Norge og Finland.

I alt er der fundet 1077 tilfælde af betændelse i hjertemusklen baseret på data fra 23 millioner personer, som har modtaget en coronavaccine.

De fundne bivirkninger overskygger ikke de fordele, der var ved at blive vaccineret, lyder vurderingen fra forskerne.

Betændelse i hjertemusklen er velkendt efter primært virusinfektioner. Det opstår oftest hos unge, raske mænd.

I enkelte tilfælde kan betændelsen føre til hjertesvigt.

Powered by Labrador CMS