Undvegen tilbageholdt bragt tilbage til anstalten
En 21-årig tilbageholdt mand, der var stukket af fra anstalten i Ilulissat er nu bragt tilbage bag lås og slå. Det var et tip fra en borger, der resulterede i, at manden igen blev pågrebet.
Opdateret: Artiklen er opdateret kl. 13.50 med oplysninger om, at den undvegne tilbageholdte nu er tilbage i politiets varetægt.
To tilbageholdte er flygtet fra anstalten i Ilulissat den 21. juni. Den ene tilbageholdt er tilbage i politiets varetægt, mens politiet fortsat efterlyser den anden torsdag. Det bekræfter vagtchef ved Grønlands Politi, Gedion Quist.
Den undvegne tilbageholdte, som blev efterlyst torsdag blev anholdt og kørt tilbage af politiet torsdag eftermiddag, oplyser Grønlands Politi. Politiet takker for den borger, der gav et tip om den undvegne tilbageholdtes opholdssted, så manden kunne komme i politiets varetægt igen.
- Politiet i Ilulissat efterlyser den 21-årige Aannguaq Hansen, der på nationaldagen den 21. juni flygtede fra anstalten i Ilulissat, skriver Grønlands Politi i en pressemeddelelse.
Aannguaq Hansen beskrives som:
- Mand af grønlandsk udseende
- 160-165 cm høj
- Almindelig af kropsbygning
- Kort, sort hår
- Iført sort jakke med hætte, grå joggingsbukser og sorte sko
Vurderes ikke farlig
- Aannguaq Hansen vurderes ikke at være farlig. Alligevel skal man undlade at tage kontakt til ham, hvis man ser ham, da der er risiko for, at han flygter fra stedet. Ring i stedet straks til politiet, opfordrer politiet.
Politiet oplyser, at det er kriminelt at hjælpe eller skjule undvegne anholdte eller tilbageholdte. Borgere med oplysninger om den undvegne tilbageholdte bedes kontakte politiet på 70 14 48.