borgermøde

Udflytning og praktikpladser skabte debat

Borgere, der flytter ud ad landet, og manglende praktikpladser kom til at fylde debatten under Naalakkersuisuts borgermøde i Nuuk

Der var blandt andet praktikpladser på dagsordene, da Naalakkersuisut tirsdag holdt borgermøde i Nuuk
Offentliggjort

Tirsdag aften står alle medlemmer af Na­alakkersuisut klar ved hvert deres lille bord foran borgerne i Nuuk, der er mødt op.

Der er omkring 100 i salen og selvom mindst en tredjedel er embedsmænd i selv­ styret, som sidder på de forreste rækker, var der en spændt stemning i salen. Det er nem­lig ikke hver dag, borgerne får mulighed for at møde medlemmerne af Naalakkersuisut ansigt til ansigt og stille spørgsmål.

Ansvarsområder
Hver naalakkersuisoq får mulighed for at komme med et oplæg om sine ansvarsområder og den første time går således til Naalakkersu­isut, mens de sidste to timer går til borgerne og deres spørgsmål.

- Det er alment kendt, at mange folk flytter ud ad landet til Danmark, hvor der er bedre levevilkår og billigere madvarer. Hvilke initiativer har Naalakkersuisut for at sætte en stopper for det, spørger en borger.

Til det svarer Naalakkersuisoq for Finan­ser og Råstoffer, Randi V. Evaldsen (D), at Naalakkersuisut er opmærksom på proble­met og derfor har igangsat en undersøgelse for at finde ud af årsagen til flytningerne.

Læs: Naalakkersuisut holder borgermøde i Nuuk

Realistiske muligheder
- Derefter skal der laves en plan, siger hun. Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq (S) oplyser, at de har lagt mærke til, at det blandt andet er mangel på arbejdspladser og høje takster til boliger, der er årsagen til, at folk vælger at flytte ud ad landet.

- Det er også derfor, at det er nødvendigt at skabe flere realistiske erhvervsmulighe­der, som for eksempel i råstof­ og minein­ dustrien, påpeger han uden dog at komme nærmere ind på hvilke.

Læs: Kæmpe område skal hjemtages

Læs hele historien i ugens udgave af Sermitsiaq, som du også kan købe her:

Powered by Labrador CMS