Udenrigspolitisk uro skaber mistrivsel i Grønland
En ny undersøgelse fra 2026 dokumenterer et markant fald i livskvaliteten, som kobles til den aktuelle geopolitiske situation. Hele 76 procent af undersøgelsesdeltagere udtrykker bekymring over udtalelser om en mulig overtagelse af landet.
Borgere i Grønland håndterer politisk pres ved at søge mod naturen, styrke fællesskaber og begrænse nyhedsstrømme, viser ny undersøgelse.
Foto: Naalakkersuisut
På trods af det politiske pres udviser befolkningen betydelig modstandskraft, ikke mindst gennem et stærkt engagement i kultur og
natur.
Undersøgelsen fra i år sammenlignet med 2018 og 2025 tyder markant
fald i livskvalitet.
31 % udviser direkte symptomer på psykisk mistrivsel, mens 82 % påvirkes af
bekymring i hverdagen.
Det viser en undersøgelse udarbejdet af Center for Folkesundhed i samarbejde med Ilisimatusarfik.
Undersøgelsen viser desuden, at mange borgere oplever øget
nervøsitet, uro og tristhed som følge af den internationale opmærksomhed på
Grønland. Flere rapporterer om søvnproblemer og koncentrationsbesvær, ligesom
en udbredt følelse af vrede præger billedet – særligt knyttet til oplevelsen af
manglende respekt.
Undersøgelsen fremhæver, at borgere frygter for børnenes
fremtid og landets sikkerhed, som har resulteret i, at nogle har udtrykket
tanker om at forlade landet.
- Det er vigtigt, at vi husker borgerne, når presset udefra
er stort. Denne undersøgelse er med til at give borgerne en stemme, og det er
tydeligt, at påvirkningen er stor blandt dem, der har deltaget i undersøgelsen.
Det må vi ikke glemme, når opmærksomheden stilner af. For det er en påvirkning,
der kan få betydning for borgernes trivsel mange år ud i fremtiden, siger
Ingelise Olesen, forskningskoordinator ved Center for Folkesundhed i Grønland
og Ilisimatusarfik.
Sådan har Grønland udholdt presset
I undersøgelsen er borgere også blevet spurgt om, hvordan de aktivt håndterer presset udefra.
Mange søger mod naturen og bruger landskabet som en form for
mental og følelsesmæssig restitution. Andre finder styrke i fællesskabet gennem
samtaler med familie og venner samt deltagelse i meningsfulde aktiviteter.
En del vælger desuden
bevidst at begrænse deres forbrug af nyheder og sociale medier for at skærme
sig mod den konstante strøm af information. Samtidig fremhæves kultur og tro
som vigtige holdepunkter, der giver ro og forankring i en tid præget af uro.
- Mental sundhed er afgørende for vores fælles robusthed som
samfund. Når vi oplever et ydre pres, er det vigtigere end nogensinde, at vi
står sammen og passer på hinanden. Undersøgelsen bekræfter den viden, vi
allerede har om, hvad der fremmer sundhed og trivsel her hos os.
- Det stærke
sammenhold, vores kultur, vores natur og vores fællesskaber spiller en helt
central rolle i forhold til vores modstandskraft. Det er noget, vi skal være
stolte af, værne om og udvikle, så vi nu og i fremtiden står stærkt, også når
presset udefra er stort, udtaler Naalakkersuisoq for Sundhed og Personer med
Handicap Anna Wangenheim (D).
Undersøgelsens detaljer
Undersøgelsen er gennemført i perioden fra 28. januar til
16. februar 2026 som et online spørgeskema og fungerer som en
tillægsundersøgelse til Befolkningsundersøgelsen 2024–2026.
I alt har 308 borgere
deltaget, med en gennemsnitsalder på 48 år, hvoraf 60 procent er kvinder.
Besvarelserne dækker bredt geografisk, dog med en overvægt fra Nuuk.