»Ubeskriveligt smukt, ubeskriveligt stille«

»Giv mig hunde, giv mig sne, så kan I beholde resten!«

Sådan lød det – berømte – udsagn fra Knud Rasmussen; problemet er, at stadig færre tilsyneladende føler på samme måde som den legendariske polarhelt.

Antallet af slædehunde er på fortsat rutsjetur. De nøgne cifre fortæller deres egen triste historie. Det dramatiske fald illustreres for eksempel ved at sætte spot på udviklingen i Qeqqata Kommunia.

Det fortæller AG.

I Sisimiut og dens bygder er der totale antal i de pågældende byer og bygder altså nærved halveret på 12 år. Fra 3.810 til 2.162.

Så hvordan vendes udviklingen, inden slædehundene helt forsvinder?

Det spørgsmål var genstand for en debat forleden i Inatsisartut, rejst af IA ́s Villy Olsvig.

Skattefradrag
Under debatten var der løfterigt nyt til slædehundeejerne. I hvert fald hvis de gode intentioner på et tidspunkt udmøntes i konkret lovgivning. For eksempel argumenterede forslagsstiller Villy Olsvig for, at det skal udløse større kvotetildelinger, hvis man er ejer af et hundespand.

Nikolaj Jeremiassen (S) forslog et skattefradrag for at hjælpe med omkostningerne til foder.

LÆS OGSÅ: En god dag for slædekulturen

Han mener, at det er nemt at finde argumenter for at bevare slædekulturen.

- Dét menneske, der ejer en hundeslæde - og jævnligt kører med den - får tilført utroligt mange, nye kræfter. Det er ikke så underligt. Ikke når man tænker på, at kørslen foregår i en ubeskrivelig smuk natur, hvor alt er fuldstændigt stille, og hvor luften er så ren - som følge af manglende forurening. Intet i verden kan erstatte dette; hundeslædekørsel er et unikt fænomen, der ikke finder sin lighed andre steder, fastslog Nikolaj Jeremiassen.

Du kan læse mere om debatten om slædehundene i AG:

AG Uge 22 2017

Klik her for at læse