Tv-vært bekender politisk kulør

Tv-værten Sofia Geisler har netop meddelt, at hun stiller op for partiet Inuit Ataqatigiit (IA).

Sofia Geisler har fokus på uddannelsessystemet i hendes første politiske statement.
Offentliggjort

Sofia Geislers begrundelse for at stille op for netop IA lyder:

Ansvarlighed

- Ganske enkelt fordi partiet udviser ansvarlighed i sin politik, hedder det i en pressemeddelelse.

Det er især uddannelsessystemet, der optager hende politisk.

- Der er behov for, at vi sætter fokus på om folkeskolen gør det godt nok, stærkt behov for at sætte øget fokus på forældrenes medansvar. Der er stærkt behov for at der politisk sættes fokus på tiltag, der appellerer til den enkeltes medansvar, oplyser Sofia Geisler.

Relevant baggrund

Hun peger på, at hun har været uddannelsesleder for den daværende Journalistskole og gennem dette job fået en dyb viden om uddannelsessystemet, og de udfordringer det står overfor.

- Jeg vil arbejde for, at der bliver en samlet fokus på uddannelse fra førskoleordninger, til folkeskolen, over ungdomsuddannelser til et arbejdsmarked, hvor der som bør være et minimum af sammenhæng. Det skal være muligt at følge den enkeltes uddannelsesprofil fra barn til voksen. Det skal være muligt at igangsætte initiativer, der imødeser ændringer på arbejdsmarkedet, skriver den nye IA-kandidat i meddelelsen.

Powered by Labrador CMS