Trin for trin: Sådan kan coronavirus udvikle sig til at blive livstruende

Mens coronavirus kun giver milde symptomer hos nogle, kan den desværre blive alvorlig og livstruende for andre.

For et fåtal kommer coronavirussen så dybt ned i lungerne, at det kan udvikle sig til at blive meget alvorligt, og hvor patienten skal lægges i respirator, forklarer Christian Wejse, der er lektor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet og forsker i infektionssygdomme.

Men hvad sker der, når de små viruspartikler trænger ind i kroppen, og hvordan kan de gøre så stor skade, at patienten ender i respirator?

En artikel skrevet af Videnskab.dk dykker helt ind i kroppens celler, for at undersøge hvordan virussen med navnet SARS-CoV-2 ( kaldet COVID-19 red.,) udvikler sig trin for trin.

Når man først er smittet ved at have fået dråber med viruspartikler ind igennem øjne, næse eller mund, bevæger partiklerne sig ned i de såkaldte ’epitelceller’, der sidder i luftvejene. Her begynder de at kommandere deres nye værtsceller til at tage en masse virus-kopier.

Kopiernes opgave er simpel. De skal invadere så mange celler i luftvejene som muligt, inden immunforsvaret opdager, at der er noget galt.

Immunforsvarets vigtigste opgave er derimod at forhindre viruspartiklerne i at sprede sig til celler, der sidder dybere nede i lungerne, hvor de kan gøre alvorlig skade.

Når immunforsvaret opdager den ubudne gæst, slår det alarm og får de virusramte celler til at frigive signalstoffet interferon.

Derfor får du hovedpine, feber og hoste

Hvis det lykkes immunforsvaret at nedkæmpe coronaviruspartiklerne, mens de kun har inficeret celler i de øvre luftveje, slipper den smittede med milde symptomer. Det vil sige feber, tør hoste og hovedpine.

Hosten opstår allerede, når virussen trænger ind i cellerne i de øvre luftveje. Det sker, fordi virussen irriterer cellerne, mener forskerne.

Nogle coronapatienter bliver også forkølede, hvis de har indåndet viruspartikler gennem næsen, så de trænger ind i celler i næsens slimhinder, imens andre vil hoste slim op, som indeholder alle de inficerede celler, som immunforsvaret har slået ihjel, fortæller Christian Wejse.

»Feberen kommer, når immunforsvaret begynder at frigive interferon, fordi den proces får kroppens temperatur til at stige,« forklarer han og fortsætter:

»Når temperaturen bliver skruet op, øges blodgennemstrømningen i hjernen, og derfor får vi ondt i hovedet.«

Det her stadie varer typisk omkring fire til seks dage og kræver som regel ikke lægehjælp. Du skal dog blive hjemme, have så lidt fysisk kontakt med din husstand som muligt og have fokus på hygiejne, anbefaler Sundhedsstyrelsen.

Når immunforsvarets interferon har slået alle de virusramte celler ihjel, falder feberen, og derefter bliver man rask. Her ophører sygdomsforløbet for langt de fleste smittede, peger studier på.

Når sygdommen bliver mere alvorlig

For nogle COVID-19-syge stopper symptomerne ikke ved feber, hoste og hovedpine.

Når coronavirus udvikler sig alvorligt, kan det blive til sygdommen ARDS, fortæller Christian Wejse.

»Det er en svær, svær lungebetændelse, hvor der er så meget væskeophobning i lungevævet, at der ikke kan transporteres ilt til blodet,« forklarer han.

Fortrinnet til ARDS begynder med, at immunforsvaret enten er dårligt til at bekæmpe virussen eller slet ikke har opdaget, at virussen er der.

Så har viruspartiklerne frit løb til at sprede sig til celler, der sidder helt nede i alveolerne. Det er bittesmå luftsække for enden af de kanaler, der løber ned igennem lungerne, og det er her, ilten, du indånder, ender.

Alveolerne varetager en vigtig kropslig funktion, hvor ilten via bittesmå blodkar bliver sendt ud i alle kroppens celler, så de kan fungere.

Det skaber et affaldsprodukt – kuldioxid - som bliver sendt fra blodkarrene til alveolerne, samtidig med at alveolerne sender ilt til blodkarrene. Den udveksling kaldes diffusion.

Hvis viruspartiklerne har spredt sig helt ned til alveolerne, når immunforsvaret endelig begynder at nedkæmpe virussen, kan det vanskeliggøre udvekslingen af især af ilt og i mindre grad af kuldioxid.

Når interferonerne og andre meddelelsesstoffer aktiverer immunforsvarets soldater, de hvide blodlegemer, der begynder at ødelægge de celler, som er inficeret med virus, forsøger kroppen at genoprette skaden ved at danne arvæv – for eksempel i alveolevæggen, hvor ilten i alveolesækken skal passere igennem til blodkarrene.

Ikke så dødelig som SARS

Selvom kroppens intentioner er at hjælpe, så besværliggør arvævet iltens vej til blodkarrene og den anden vej rundt, så det kommer til at tage længere tid at udskifte ilt og kuldioxid.

»I takt med, at de her processer kører i lungerne, bliver det sværere at få luft. Man trækker vejret hurtigere og dybere, fordi iltmætningen er lavere, og til sidst kan man ikke få luft,« forklarer Christian Wejse.

Samtidig kan virussen skabe betændelse i lungevævet, fordi virussen irriterer kroppens celler.

Blodkarrene, der omkranser alveolerne, er så tynde, at der gå hul i dem, så der lækker betændelsesvæske ind i alveolernes hulrum – det gør det endnu sværere at trække vejret, og så bliver man lagt i respirator.

Når der ikke kommer ilt til kroppens celler, samtidig med at betændelsen spreder sig i kroppen, begynder kroppens organer at lukke ned, og hvis immunsystemet ikke kan nå at nedkæmpe virussen, er det her, man ser dødsfald.

Selvom coronavirus kan udvikle sig alvorligt, er den anslåede dødelighed dog relativt lav i forhold til for eksempel SARS, som har en dødelighed på 10 procent.