Nanortalik

To unge modtager dusører for heltemod

Politiet i Nanortalik har hædret to yngre mænd, som i slutningen af 2015 reddede to andre personers liv

Ulloriaq Petrussen modtog 1.000 kroner
Henrik Emanuelsen modtog 1.000 kroner og en ny mobiltelefon
Ulloriaq Petrussen modtog 1.000 kroner Politiet i NanortalikHenrik Emanuelsen modtog 1.000 kroner og en ny mobiltelefon Politiet i NanortalikUlloriaq Petrussen modtog 1.000 kroner Politiet i NanortalikHenrik Emanuelsen modtog 1.000 kroner og en ny mobiltelefon Politiet i NanortalikUlloriaq Petrussen modtog 1.000 kroner Politiet i NanortalikHenrik Emanuelsen modtog 1.000 kroner og en ny mobiltelefon Politiet i Nanortalik
Offentliggjort

Politiet i Nanortalik uddelte den 1. marts dusører til to yngre mænd, som i slutningen af 2015 i to forskellige situationer udviste handlekraft og dermed reddede to andre personers liv.

16-årig
Den ene dusør gik til den kun 16-årige Ulloriaq Petrussen, efter at han den 31. oktober reddede en yngre mand fra at drukne i Nanortalik.

Livløs mand
Ulloriaq Petrussen opdagede en livløs mand i vandet. Han reddede personen op, og da vedkommende ikke trak vejret, gav den 16-årige ham livreddende førstehjælp.

Reddede livet
Ulloriaq Petrussen fik sat gang i mandens vejrtrækning igen og reddede dermed personens liv på grund af den snarrådige indsats.

Som tak for denne indsats modtog Ulloriaq Petrussen en check på 1.000 kroner

Kolde hav
Den anden dusør gik til den 30-årige Henrik Emanuelsen.

På vej hjem fra byen den 3. december opdagede han en kvinde, som var gået i det meget kolde hav.

Nedkølet
Henrik Emanuelsen reagerede resolut og gik i vandet efter kvinden, som han fik bragt i land. Hun var stærkt nedkølet, og en række andre personer hjalp med at forsøge at give hende varmen ved hjælp af beklædningsgenstande med videre.

Den stærkt nedkølede kvinde blev bragt til sygehuset og reddede livet, ikke mindst takket været Henrik Emanuelsens indsats.

Som tak modtog han også en check på 1.000 kroner samt en mobiltelefon fra Tele-Post, da hans egen mobiltelefon gik i stykker under redningsaktionen i det kolde vand.

Anerkendelse
Begge dusørmodtagere har dermed fået stor anerkendelse for deres heltedåd, hvor de begge reddede menneskeliv ved deres handlinger, understreger politiet i Nanortalik.

Se billeder af Ulloriaq Petrussenog Henrik Emanuelsen i bunden af denne artikel.

Powered by Labrador CMS