Sagen om dokumentfalsk og bedrageri, der i Qeqqata Kredsret blev behandlet som en tilståelsessag, blev afsluttet omkring klokken 11 torsdag.
Den tiltalte erkendte forholdene og får en dom på et år og seks måneders anstaltsanbringelse.
Sagen om dokumentfalsk og bedrageri, der i Qeqqata Kredsret blev behandlet som en tilståelsessag, blev afsluttet omkring klokken 11 torsdag.
Den tiltalte erkendte forholdene og får en dom på et år og seks måneders anstaltsanbringelse.
Da sagen begyndte klokken 9.00 i kredsretten, mødte den tiltalte op iført hvid skjorte med lange ærmer og sorte bukser. Han blev ledsaget af to betjente. Den tiltale i sagen, en tidligere kommunal leder, har siddet tilbageholdt siden januar 2025.
Anklager og forsvarer deltog via televideo fra Nuuk. Da sagen blev kørt
som tilståelsessag, sad dommeren alene uden domsmænd.
Erkender forholdene
Som tidligere beskrevet fremgår det i anklageskriftet, at den
tiltalte gennem perioden marts 2020 til november 2024 havde fabrikeret
fakturaer udstedt til et fiktivt amerikansk firma.
Disse forhold erkendte tiltalte i retten. Kommunen havde over årene
betalt i knap 3,7 millioner kroner til det amerikanske kontonummer, som den
tiltalte i retten forklarede var hans eget.
En af de fremlagte dokumentationer var en faktura på 17.500
dollars for en serverlicens. Nederst stod to underskrifter. Den ene var den
tiltaltes egen. Den anden skulle forestille at være fra en anden medarbejder, men i
retten erkendte han åbent, at han havde kopieret sin medarbejders underskrift.
– Jeg har lavet dokumentfalsk. Jeg startede i begyndelsen af
2020. De fakturaer blev sendt videre i systemet og blev betalt. Qeqqata
Kommunia har betalt, forklarede den tiltalte.
- Han har ikke noget med det at gøre
Den tiltalte fortalte, at hans medarbejder ingen relation havde til
sagen:
– Han (en ansat, red.) har ikke noget med det at gøre. Slet ikke.
Da anklageren spurgte, hvor mange falske fakturaer han havde
udarbejdet, svarede han:
– Måske 27.
Ifølge anklageskriftet er der dog tale om 26.
– Kan det godt passe, at du har bedraget Qeqqata Kommunia
med 3,6 millioner kroner?, spurgte anklageren.
– Ja, svarede den tiltalte ærligt.
Dybfølt fortrydelse
Under retsmødet brød den tiltalte til sidst sammen i tårer
og sagde:
– Jeg skulle aldrig have gjort det. Jeg kan ikke leve med det, men jeg kan ikke
gøre det om, og jeg skal ikke gøre det igen. Jeg vil arbejde så meget, at jeg
kan betale min gæld tilbage.
Anklager og forsvarer: En alvorlig sag – men tiltalte er samarbejdsvillig
Anklagemyndigheden sagde i proceduren, at der var tale om en
alvorlig og grov sag, hvor offentlige midler var blevet misbrugt:
– Samfundet kan ikke acceptere, at skatteydernes penge
bliver brugt sådan. Der er tale om en grov lovovertrædelse.
Anklageren lagde en påstand om to års anstaltsanbringelse.
Forsvarer Jannik Isidor fortalte under proceduren, at den
tiltalte havde været loyal, samarbejdsvillig og ærlig gennem hele
efterforskningen.
Dom på 1 år og 6 måneder – samt flere konfiskationer
Efter omkring 10–15 minutter betænkningstid afsagde kredsdommeren dom:
- Thi kendes for ret, tiltalte idømmes: Anstaltsanbringelse i 1 år og
6 måneder.
Derudover besluttede retten:
- at to personbiler, en ATV og en snescooter skal konfiskeres
- at 144.662,26 kroner samt 75.000 amerikanske dollars konfiskeres
- at den tiltalte skal tilbagebetale 3.690.813,24 kroner til Qeqqata Kommunia
Den tiltalte modtog dommen og accepterede den.
Anklagemyndigheden anmodede ikke om fortsat tilbageholdelse, og manden blev
derfor løsladt umiddelbart efter retsmødet.