Thorning står bag forfatningsarbejde

Statsminister Helle Thorning-Scmidt garanterede endnu engang, at Grønland og Færøerne kan gå i gang med at udarbejde deres egen forfatning

Statsminister Helle Thorning-Schmidt støtter op om en grønlandsk forfatning og vil også gerne drøfte udsatte grønlændernes situation i Danmark. Foto: Anne Bang.
Offentliggjort

Endnu er det ukendt, hvad Grønlands kommende forfatning skal indeholde. Men at såvel Færøerne som Grønland kan tag fat på arbejdet, cementerede statsminister Helle Thornng-Schmidt endnu engang under Folketingets åbningsdebat.

- Regeringen anerkender naturligvis folkenes selvbestemmelse. Derfor står vi bag udarbejdelsen af en færøsk og grønlandsk forfatning, så længe det sker i overensstemmelse med rigsfællesskabet, sagde Helle Thorning-Schmidt, som var helt på bølgelængde med det færøske folketingsmedlem Sjurdur Skaale.

- Jeg er helt enig i, at forholdet mellem Danmark, Grønland og Færøerne aldrig kun må blive reguleret af paragraffer. Det består lige så meget af blodets bånd, sagde Helle Thorning-Schmidt, der også kvitterede for IA’eren Sara Olsvigs indlæg om behovet for at se på den grønlandske retspleje og sikre det store arbejde, der foregår i Danmark med socialt udsatte grønlændere. Ofte projekter, som er afhængige af tilskud fra SATS-puljen, som kun støtter projekter i begrænsede perioder.

- Vi vil meget gerne tage en diskussion om, hvad vi kan gøre for udsatte grønlændernes situation i Danmark, sagde statsministeren.

Powered by Labrador CMS