Tasiilaq og bygder: Kommunikationen kommer i drift igen i løbet af fredag

Siden onsdag har Tasiilaq og bygder stort set været uden kommunikation med omverdenen. Der arbejdes nu på at få lagt trafik over på den nye satellit og Tusass forventer at forbindelserne kommer i normal drift i løbet af fredag.

Efter 2 dage med nedbrud i forbindelse med opgradering er der nu udsigt til en normal kommunikation til og fra Tasiilaq og bygder.
Offentliggjort

I forbindelse med indstillingen af den nye satellit GreenSAT i Tasiilaq startede Tusass den 23. august 2023 arbejdet, hvorfor al kommunikation mellem Tasiilaq og bygder stort set gik ned. Der har været kraftig nedsat kapacitet på alle forbindelser, med undtagelse af TV og Radio.

- Vi har mindre kapacitet end forventet, og det påvirker kunderne hårdere i forhold til hvilke forbindelser de har til rådighed under opgraderingen af jordstationen, skriver Tusass på deres hjemmeside.

Det har blandt andet betydet manglende mulighed for at betale med dankort og nedbrud i mobildækningen.

- Der arbejdes nu på at få lagt trafik over på den nye satellit og vi for venter at komme i normal drift i løbet af dagen, lyder det fra Tusass i selskabets driftsinformation.

Powered by Labrador CMS