Tak, Mia!

Mia Duelund Schmidt, personificeringen af Nuuk Ugeavis, har lavet den sidste Nuuk Ugeavis. Både hun og avisen stopper med årets udgang. 

Vi er flere i Mediehuset Sermitsiaq, der har arbejdet med Mia i flere af hendes 37 år, mens en enkelt har været her et par år længere end hende. Det er svært at vise taknemmelighed for så dedikeret en kvinde, især når hun ikke vil være midtpunkt, men hun gav alligevel lov til at holde en lille komsammen for hende, kun for kollegerne. Hun kunne ikke komme udenom taler. Den første, der tog ordet, var direktør Masaana Egede.

- Jeg har selv gået med ugeaviser. Det var mit første job, da jeg var knægt. Det er det, for de fleste her i byen. I dine 37 år har du haft en berøringsflade med de fleste børn, som nu er voksne. Mange af dem sidder rundt om bordet, lød det blandt andet fra ham.

Han kom også ind på, at Nuuk Ugeavis har været med til at opretholde journalistikken.

- Dit bidrag er dermed også til demokratiet, sagde han.

Bagefter tog Mias chef, Linda Rachlitz, ordet.

- 37 år. Det er længere, end nogle ægteskaber holder. I 20 år har vi været kolleger, og du er altid mødt på arbejde. Du er en af dem, der møder på arbejde hver dag, også i dårligt vejr. Du har et sygefravær, som vi andre kan misunde. Du er altid mødt ind, du har lavet alle dine opgaver. Vi skulle ikke være bekymret, vi vidste, opgaven ville blive lavet. Du tog dig af kunderne, der kom ind og du samlede folk i huset. Vi kommer til at savne dig. Tak, Mia, lød det fra Linda, der ikke kunne holde tårerne tilbage under sin tale.

Ikke overraskende var det også meget følelsesladet for Mia, men hun letter stemningen og får os til at grine, da hun tørt udbryder:

- Det skal sgu da ikke være en sørgedag.

Mia får overrakt nogle gaver, men inden hun åbner dem, holder hun selv en lille tale.

- Jeg kommer til at savne jer alt for meget. I har betydet meget for mig i alle årene. Det er ikke til at tro, at jeg stopper. Det er ikke rigtig gået op for mig endnu, lød det fra Mia, hvis søn Felix Duelund Schmidt sad ved siden af.

- Jeg har elsket at lave ugeavisen, også fordi jeg har haft frie hænder til at lave den. Det er derfor, jeg har holdt så lang tid. Også fordi jeg har gode kolleger.

- 37 år gik bare hurtigt, sagde hun.

Vores alle sammens Repse Høegh Larsen, der er den eneste, der har været her længere end Mia, gav en gave på vegne af personaleforeningen. Den blev givet med en kort tale, hvor hun kom ind på ugeavisens betydning gennem de 37 år, hvor Mia har udviklet og båret den frem.

- Tusind tak for din store indsats. Du har i allerhøjeste grad været medvirkende til at denne arbejdsplads eksisterer den dag i dag. Hvis vi ikke havde haft medarbejdere af din kaliber, så var den lukket for lang tid siden. Det er helt sikkert!