Studie: Sådan kan vi imødegå korruption

Tilbage i foråret 2019 besluttede Inatsisartut, at der skulle igangsættes en undersøgelse, der kunne belyse, hvordan indsatsen mod korruption kan styrkes, og hvordan man kan fremme en whistleblower-ordning.

Rapporten på knap 60 sider blev færdiggjort i november 2020, og i et fire sider langt følgebrev fra naalakkersuisoq for finanser Vittus Qujaukitsoq fremgår det, at indførelsen af ”en egentlig anti-korruptionslov synes at rumme risikoen for at blive en symbolpolitisk handling snarere end reel lovgivning mod korruption”.

Oplevelsen

- Henset til at rapporten ikke giver grundlag for at hævde forekomsten af et reelt problem med korruption – til forskel for den oplevede korruption – her i landet, vil det i denne forbindelse også være relevant at overveje, om ressourcerne knyttet til en vedtagelse af en sådan lov er hensigtsmæssige, mener Vittus Qujaukitsoq.

Naalakkersuisoq for finanser påpeger med afsæt i den store afdækning, at håndhævelsen af anti-korruptionsmekanismer i høj grad ligger ude hos de enkelte myndigheder, som givetvis kunne styrkes bedre gennem en mulighed for indberetninger til en whistleblower-ordning.

Anbefalinger

Et udpluk af anbefalinger lyder således:

• Lovgivningen inden for råstof- og fiskeri-området samt reglerne om arealtildeling er komplicerede. Mere simple og gennemskuelige regler anbefales.
• Øget gennemsigtighed inden for fiskeriet med et register af data om ejerskab, tilladelser, kvoter og indhandlingspriser, så der kan laves tværgående analyser og sammenligninger. ”Dette ville kunne skabe større gennemsigtighed og forhindre mistanke og rygtedannelse”.
• Politikerne i Inatsisartuts revisionudvalg skal sidde i en hel valgperiode, så man øger kontinuiteten, da udvalget spiller en væsentlig rolle som værn mod uregelmæssigheder og korruption.
• Bidrag til politiske partier: Ikke kun navnet på bidragsyderen skal fremgå af et partiregnskab. Det skal også fremgå, hvem der har ydet bidrag over 10.000 kroner. En egentlig kontrol med om reglerne overholdes skal etableres.
• En whistleblower-ordning skal gælde for alle og ikke kun for de ansatte i Selvstyret. Ombudsmanden for Inatsisartut skulle håndtere henvendelserne, foreslås det.
• Politikere og medarbejdere i forvaltningen skal have en struktureret undervisning i antikorruption.
• Da habilitetsregler ikke altid tolkes ens skal der nedfældes nærmere retningslinjer i et adfærdskodeks, og der skal indføres konsultationspligt hos lovafdelingen ved tvivlssager og efterfølgende intern kontrol af sagsbehandlingen.

Vittus Qujaukitsoq skriver, at man anser rapporten som "et relevant input og inspirationsgrundlag", og at der er plads til forbedringer, der øger gennemsigtigheden og højner kvaliteten af myndighedernes arbejde.

Op til Inatsisartut

- Det vil i første omgang være op til Inatsisartut, der har ønsket rapporten udarbejdet, at gøre sig relevante overvejelser herom, skriver Vittus Qujaukitsoq i forhold til, om anbefalingerne skal gennemføres.

Det er konsulentvirksomheden Nordic Consulting Group A/S, der har udarbejdet rapporten og udover et stort skriftligt materiale har man gennemført 36 interviews med personer fra Nuuk og Ilulissat. Desuden samtaler i Danmark.