Studie: Bestemt blodtype påvirker risiko for slagtilfælde før 60

Flere og flere bliver i en ung alder ramt af slagtilfælde, også kaldet stroke.

Alligevel bliver der forsket forholdsvis lidt i årsagerne til tidlige slagtilfælde, der rammer mennesker under 60 år.

Nu har amerikanske forskere dog i et nyt studie set nærmere på sagerne og fundet et sammenfald mellem en persons blodtype og risikoen for at få et tidligt slagtilfælde.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Neurology og viser, at personer ramt af et tidligt slagtilfælde var mere tilbøjelige til at have blodtype A og mindre tilbøjelige til at have blodtype O - sammenlignet med mennesker, der enten blev ramt af et sent slagtilfælde eller aldrig havde haft et slagtilfælde.

Det skriver Videnskab.dk.

- Det er nogle superspændende resultater, der giver et indblik i en mulig sammenhæng mellem gener for blodtype og forekomst af stroke hos unge, men vi mangler at finde den underliggende biologiske årsagssammenhæng, siger Christina Kruuse, professor og overlæge ved Københavns Universitet og Herlev Hospital, til videnskabsmediet.

Hun har ikke været en del af studiet, men har læst det igennem for Videnskab.dk.

Det er umuligt ud fra studiet at uddrage sikre eller konkrete tal. I stedet skal du tænke den mulige risiko, som en særlig blodtype giver for slagtilfælde, som ganske beskeden.

- Det er vigtigt at slå fast, at der ingen grund er til at bekymre sig for tidlige blodpropper, blot fordi man har blodtype A. Af alle, der får et stroke, er 70 procent over 65 år, og 10 procent er under 50. Risikoen for at få et stroke er meget mindre, når man er ung, tilføjer hun.

Højere risiko for blodtype A

Analysen viser, at personer, der havde et slagtilfælde i en ung alder, var mere tilbøjelige til at have blodtype A og mindre tilbøjelige til at have blodtype 0 sammenlignet med mennesker, der havde et sent slagtilfælde og personer, der aldrig havde haft et slagtilfælde.

Forskerne har dog ikke forsøgt at finde en forklaring på, hvordan de to faktorer skulle hænge sammen.

- De har set på forekomsten af ændringer i blodtypegener, men de har ikke set på den præcise årsagssammenhæng - for eksempel, hvilke biologiske mekanismer der er involverede, og om der er specifikke udløsende faktorer, der forårsagede et stroke, siger Christina Kruuse til Videnskab.dk.

Som regel skal man have én eller flere udløsende faktorer, før genet slår igennem. Udløsende faktorer kan være rift på blodkarret, hjerteproblemer, infektion eller hormonændringer, for eksempel ved graviditet eller p-pillebrug.

- Så næste skridt, når man har identificeret genændringen associeret med stroke, er at se på, om der er sammenhæng med kendte udløsende faktorer, forklarer Christina Kruuse og tilføjer:

- Som de selv skriver i diskussionen: Det kunne være interessant at kigge videre på.

Udredning af patienter

Forskerne skriver også, at de endnu ikke ved, hvorfor der ser ud til at være en øget risiko for personer med blodtype A, men at det sandsynligvis har noget at gøre med mekanismerne, der styrer blodets størkningsevne.

Tidligere undersøgelser tyder på, at personer med specifikke genvariationer i genet, der koder for A-blodtype, har en lidt højere risiko for at udvikle blodpropper i benene, kendt som dyb venetrombose.

Ifølge Christina Kruuse er der umiddelbart ingen grund er til ekstra bekymring, fordi danskere bliver fulgt nøje på andre parametre end blodtype.

- I forvejen udreder vi patienter under 50 år, der får et stroke uden en klar årsag, ekstra grundigt. De bliver testet for deres blods størkningsevne, og det er en standard-udredning. Vi går ikke op i blodtyper, men hvordan blodet størkner; og om der er noget, der kan forværre det, forklarer hun til Videnskab.dk.

Studiet er interessant, fordi det inkluderer data fra så mange unge mennesker af forskellige etnicitet, mener Christina Kruuse. Og resultaterne er en mulig ledetråd til løsning af gåden om, hvorfor yngre mennesker uden klassiske risikofaktorer, såsom åreforkalkning, får et slagtilfælde.

- Men i den kliniske praksis har det nye studie indtil videre mindre betydning, fordi vi stadig mangler en årsagssammenhæng, vi kan undersøge og behandle. Men vi ser frem til nye studier på området, siger Christina Kruuse.