Strandet i 15 dage på vej til Tasiilaq: - Stressende at være væk i så lang tid
Efter 17 dage uden fly mellem Nuuk og Kulusuk er trafikken nu genoptaget, og efter mere end to ugers venten er Thomas Ørum Kristensen fra Tasiilaq endelig på vej hjem sammen med sin kone.
Thomas Ørum Kristensen i sit midlertidige hjemmekontor i Qinngorput. Den selvstændige erhvervsdrivende har brugt mange timer her, mens han og konen har ventet i mere end to uger på at komme hjem.Foto: Oscar Scott Carl
Arnaq NielsenArnaqNielsenArnaq NielsenJournalist
Offentliggjort
I en hotellejlighed i
Qinngorput tager Thomas Ørum Kristensen imod os, næsten som var det hans eget
hjem. Og på mange måder er det blevet sådan. I over to uger har han, hans kone
og andre strandede rejsende boet sammen, mens de har ventet på at komme videre
til Tasiilaq.
Lejligheden rummer
fire værelser, alle beboet af rejsende, der ligesom Thomas er blevet forsinket.
I en hotellejlighed i
Qinngorput tager Thomas Ørum Kristensen imod os, næsten som var det hans eget
hjem. Og på mange måder er det blevet sådan. I over to uger har han, hans kone
og andre strandede rejsende boet sammen, mens de har ventet på at komme videre
til Tasiilaq.
Annonce
Lejligheden rummer
fire værelser, alle beboet af rejsende, der ligesom Thomas er blevet forsinket.
– Vi er blevet en
slags familie, siger Thomas Ørum Kristensen med et grin.
Parret ankom til Nuuk
den 12. januar efter juleferie i Danmark. Planen var at rejse videre til
Tasiilaq dagen efter. I stedet har de været strandet i 15 dage. Da vi møder ham
tirsdag, følger han nøje med i vejrudsigten for Østgrønland.
– Måske. Nu får vi
se, siger han om udsigten til endelig at komme hjem.
Teknik og vejr
satte en stopper
Den 62-årige Thomas
Ørum Kristensen er selvstændig erhvervsdrivende og ejer Tasiilaq Renovation.
Han og konen rejste til Danmark den 20. december for at holde jul med børn og
børnebørn.
Efter mere end en
måned væk hjemmefra og to ugers ufrivilligt ophold i Nuuk er tålmodigheden
presset.
– Det er svært at
styre det hele over telefonen. Det er meget stressende at være væk i så lang
tid, siger han.
Ifølge Air Greenland
begyndte problemerne den 10. januar, hvor der blev konstateret tekniske fejl på
helikopteren, der flyver mellem Kulusuk og Tasiilaq. En midlertidig løsning med
en mindre helikopter fra Narsarsuaq blev forsøgt, men måtte opgives på grund af
vejret.
– Det lykkedes dog
ikke at gennemføre dette på grund af vejret på ruten, hvorfor der blev sat en
anden plan i gang. I mellemtiden var reservedelen kommet til Nuuk, skriver
Air Greenland til Sermitsiaq.
Det er denne helikopter, der har haft tekniske problemer og har forårsaget mange dages forsinkelser.Foto: Oscar Scott Carl
Is og storm
forsinkede reparationen
Den 15. januar var det
muligt at flyve reservedelen til Kulusuk, men isforholdene forhindrede videre
transport til Tasiilaq.
– Den 15. januar
var det muligt at flyve fra Nuuk til Kulusuk, og vi var i tæt dialog med en
bådoperatør for at sejle delen derfra til Tasiilaq. Dette kunne dog ikke lade
sig gøre på grund af isforholdene.
Senere samme dag blev
reservedelen fløjet ind med en SAR-redningshelikopter. Det viste sig dog, at
helikopteren fortsat havde fejl, og der måtte yderligere dele og en mekaniker
til.
Vejret forhindrede
endnu et forsøg den 17. januar. Først den 20. januar kunne SAR-helikopteren
flyve fra Kangerlussuaq til Tasiilaq med mekaniker og reservedele. Helikopteren
blev meldt klar samme dag, men allerede dagen efter satte en storm igen flyvningerne
i stå.
Først den 27. januar
kunne den planlagte flyvning mellem Nuuk og Kulusuk gennemføres.
– Vi forventer, at
alle berørte rejsende, som har måttet udvise stor tålmodighed, når videre i
deres rejse i dag og i morgen onsdag den 28. januar, skriver Air Greenland
til Sermitsiaq.
- Hvorfor kommer vi
ikke først?
Rejsen har kostet
Thomas og hans kone 39.768 kroner inklusive hotelovernatning i Nuuk via
Greenland Travel – en tur, de havde sparet op til i lang tid.
– Os, der sparer
penge i mange måneder og bruger mange penge på flexbilletter – hvorfor kommer
vi ikke i første række? Det er Air Greenland totalt ligeglad med. Jeg ved ikke,
hvorfor det er sådan, siger Thomas.
Air Greenland forklarer, at passagerer ombookes ud fra deres billetklasse, og at der findes en prioriteringsliste afhængigt af, hvilken billettype man har.
De strandede rejsende
har været indkvarteret på Tuukkaq Apartments i Qinngorput og er kommet tæt på
hinanden. Da den første flyvning til Kulusuk siden den 10. januar lettede i går
tirsdag, var Thomas’ ven blandt passagererne.
– En af vores
venner sms’er og skriver, at der stadig er fire tomme stole. Hvorfor?
spørger Thomas.
Air Greenland
forklarer:
– Maskinen i dag
var fuldt booket, men der var flere no-shows, og derfor har der været ledige
sæder.
Hvorfor ikke ekstra
fly?
Efter 17 dage uden fly mellem Nuuk og Kulusuk er trafikken nu genoptaget. Thomas undrer sig over, hvorfor der ikke indsættes ekstra afgange om tirsdagen, når der endelig er flyvevejr, og efter så lang en periode med aflysninger.
– Vi føler mange
gange, at vi bliver nedprioriteret derovre, siger han.
Ifølge Air Greenland har det dog ikke været muligt.
– Vi har et fast
trafikprogram, hvor vores fly er afsat. I dag flyver vi et fuldt
passagerprogram inklusive fragt. Hvis vi indsatte ekstra Dash-afgange, ville vi
ikke kunne flyve passagerer med helikopter, da den også flyver et fuldt
program, skriver selskabet.
Thomas har pakket sit hjemmekontor og er klar til at komme hjem.Foto: Oscar Scott Carl
Klar til at komme
hjem
Efter mere end to
ugers venten er Thomas klar til at vende hjem. Den første flyvning for onsdag
er allerede lettet, og han er med den næste.
Han ser tilbage på
opholdet i Nuuk som surrealistisk.
– Der var gang i
Trump. Der var mørklægning i Nuuk. Alt var bare helt urealistisk, siger
han.
Trods frustrationerne
har de strandede forsøgt at få det bedste ud af situationen.
– Dagens højdepunkt
har ofte været at finde ud af, hvor vi skal spise. På en måde har vi sparet
lidt penge i januar med vores madbilletter, siger Thomas, mens han pakker
sin kuffert.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.