Qassimiuaarneq

Stort folkemødeprogram i Nuuk

Næste uges folkemøde i Nuuk, Qassimiuaarneq, er begyndt at tage form, og flere partier melder sig med aktiviteter

Offentliggjort

Tirsdag starter for første gang i lang tid et bredt politisk sommertræf i Nuuk.

Ved Qassimiuaarneq, et grønlandsk svar på Folkemødet på Bornholm, skal politikere, foreninger og virksomheder mødes uformelt og diskutere landets fremtid.

Program fra IA
Arrangøren SIK melder lørdag ud, at debatterne kommer til at blive streamet over nettet med assistance fra Digitaliseringsstyrelsen.

Samme dag præsenterer landets næststørste parti, Inuit Ataqatigiit, sit folkemødeprogram.

Se video: Nyt folkemøde formes i disse dage

I IA's stand på Nuuk Playground vil man både kunne debattere, dyrke sport og 'speed-date' partiets politikere.

På Qassimiuaarneqs første dage vil oppositionspartiet have børn i fokus. Det sker med debatten 'Børnenes år – hvert år', hvor også børnetalsmanden vil debattere med flere politikere.

Date en politiker
Resten af åbningsdagen byder IA på debat med sine ungdomspolitikere.

Om torsdagen vil IA debattere erhvervsudvikling under overskriften 'Lad os sætte ting i værk'. Her vil unge iværksættere komme og fortæller om deres erfaringer og debattere med de folkevalgte.

Læs: SIK inviterer hele Grønland til Folkemøde

I IA's stand kan man også tale med politikerne under fire øjne i hvad partiet kalder politisk speed-dating. De lokker også med kaffe og kage til folkemødet.

Siumut kommer også
Torsdag kommer alle partiformændene til at deltage i folkemødets partilederrunde

Lørdag i sidste uge kunne Sermitsiaq.AG skrive, at Siumut også vil være rigt repræsenteret på Qassimiuaarneq, selvom partiet har sommermøde i Qaqortoq samtidig.

Læs: Flere deltagere til folkemøde i Grønland

Powered by Labrador CMS