udvandring
Største trussel mod selvstændighed
Ny, redigeret landsplanredegørelse sætter tyk streg under Grønlands mest presserende problemer, som kan forstyrre – eller helt ødelægge – muligheden for et selvstændigt land
Drømmen om en egen, fri stat er hed hos mange politikere. Og der kredses mere om emnet end nogensinde før.
Til gengæld er der ikke megen aktuel debat om den største forhindring for skabelsen af republikken Grønland; nemlig at befolkningen i fremtiden ikke vil vokse, men skrumpe, og at 'ungdommens land' langsomt er på vej til at forvandles til det 'grå Grønland'.
Det skriver AG.
Konstant udvandring
Problemet tages op i Naalakkersuisuts 'Landsplanredegørelse 2017', som nu er sendt i høring, inden den skal præsenteres for Inatsisartut senere på året:
- Det generelle billede af de seneste 40 år er, at der har været en næsten konstant nettoudvandring fra landet. Faktisk er det denne konstante nettoudvandring nok den største trussel mod visionen om et bæredygtigt samfund på længere sigt, fremhæves det i redegørelsen, der har medlem af Naalakkersuisut for finanser, Aqqaluaq B. Egede (IA), som afsender.
- Hvis det ikke i lykkes at få stoppet denne konstante nettoudvandring, vil det i sig selv i løbet af få år give sig udslag i en tiltagende befolkningstilbagegang, står der videre i redegørelsen.
Unge udvandrer
Der sættes tal på truslen: Prognosen viser, at i 2040 vil der være 52.207 indbyggere i landet, hvilket er et fald i forhold til det nuværende befolkningstal på hele 6,6 procent.
Og hvem er dét så, der pakker sydfrugterne og forlader hjemlandet? Ja, det er faktisk dem, der er mest brug for, hvis samfundet skal drives frem mod en løsrivelse fra Rigsfællesskabet.
Læs hele artiklen i ugens udgave af AG, som du kan købe i butikkerne i dag, onsdag. Du har også mulighed for at købe avisen her: