Storbritannien forlader EU med tårer og jubel efter 47 år

Jubel og fortvivlelse går hånd i hånd, når briterne fredag ved midnat forlader EU og sætter punktum for 43 måneder med hårde forhandlinger, politisk lammelse og til slut en aftalt køreplan for skilsmissen.

Dermed kan et nyt kapitel indledes lørdag 1. februar mod en fortsat uvis fremtid.

Skilsmissen med EU har splittet Storbritannien, siden 17,4 millioner vælgere i juni 2016 stemte for at forlade EU, mens 16,1 million satte kryds for at blive. Kongeriget har været medlem lige så længe som Danmark - i 47 år.

1. februar er briterne så formelt ude af samarbejdet, hvilket i første omgang ikke medfører de store forandringer i hverdagen for borgere på begge sider af Den Engelske Kanal.

En overgangsperiode indledes, der forpligter briterne til at følge EU-regler, uden at de har indflydelse på beslutninger og politiske processer i EU.

De seneste uger er de sidste formaliteter omkring skilsmisseaftalen faldet på plads, efter at den britiske regering i december efter mislykkede forsøg siden 2018 vandt parlamentarisk opbakning til en aftale om brexit.

Onsdag var medlemmerne af Europa-Parlamentet samlet i Bruxelles, hvor de – mange hånd i hånd - rejste sig og sang den skotske afskedssang "Auld Lang Syne" (på dansk: "Skjuld gammel venskab rejn forgo").

Ugen igennem har de britiske medlemmer af parlamentet været i gang med at pakke deres sager og rydde kontorer i Bruxelles. Nogle med røde øjne, andre med forløsende smil på læben.

Seb Dance, der har været socialdemokratisk medlem af EU-Parlamentet siden 2014, hører til den første – og største - kategori.

- Jeg har det elendigt. Det er en historisk fejltagelse ikke bare for Storbritannien, men for hele Europa, siger han, mens han leder efter ting på sit skrivebord.

Labour-politikeren fortryder, at man ikke fik overbevist et flertal om at holde en ny folkeafstemning om brexit. Han indstiller sin politiske karriere til fordel for et job i Bruxelles.

Skilsmisseaftalen mellem EU og Storbritannien sikrer en overgangsperiode på foreløbig 11 måneder. Inden 1. juli kan parterne beslutte af forlænge den, hvilket den britiske premierminister, Boris Johnson, har lovet ikke vil ske.

Forhandlere på begge sider tager nu fat på at fastsætte det fremtidige forhold, og særligt EU-siden har understreget, at tidsplanen er på grænsen til urealistisk stram, hvis man skal forhandle en handelsaftale på plads.

Der er altså fortsat risiko for et kaotisk brexit med betydelige besværligheder for mennesker og handel efter 31. december 2020.

Det påpeger blandt andre Fabian Zuleeg, som leder tænketanken European Policy Centre i Bruxelles.

- Mens vi undgik no-deal i første del, så er no-deal i anden del stadig en meget realistisk mulighed, sagde Zuleeg til Ritzau i december.

Fredag aften samles dem, der har kæmpet for et EU-frit Storbritannien, til fest på Parliament Square midt i regeringskvarteret Westminster i London.