Ny undersøgelse: 28 ud af 29 adspurgte kommunefogeder savner kurser og træning

Kommunefogederne skal være med til at skabe tryghed i de små bosteder. Men de oplever ikke altid, at de er blevet klædt ordentligt på til opgaverne. Det fremgår af en undersøgelse fra Ilisimatusarfik om kommunefogeders arbejdsvilkår. 

I undersøgelsens spørgeskema svarer 28 af 29 deltagere, at de mangler kurser eller træning. Ønskerne spænder fra selvforsvar og psykisk førstehjælp til bedre kendskab til lovgivningen og politiets grundlæggende arbejde.

– Vi ser et helt åbenlyst behov for at komme i gang med de her kurser hurtigst muligt. Det bliver kun vigtigere af, at udskiftningen er så høj, siger Najaaraq Demant-Poort, der har ledet undersøgelsen for Ilisimatusarfik.

Kommunefogeder er lokale borgere, som udfører politiopgaver som et bierhverv på steder uden daglig tilstedeværelse af uddannede politifolk. Opgaverne kan blandt andet være at sikre gerningssteder, foretage anholdelser og deltage i eftersøgninger. Der er 74 stillinger som kommunefoged i Grønland, og langt de fleste er besat.

Svære hændelser gør indtryk

Undersøgelsen viser stor forskel på arbejdet fra sted til sted. Nogle kommunefogeder har hovedsageligt administrative opgaver, mens andre rykker ud flere gange om måneden og kan somme tider opleve voldsomme ting.

På det åbne spørgsmål ”hvilke hændelser fylder mest i dit arbejde som kommunefoged” er det tydeligt, at selvmord og omkomne fylder hos kommunefogederne, fortæller forskerne i rapporten. Over halvdelen af respondenterne har oplevet hændelser med drab, selvmord eller undersøgelse af lig. 

Trods udfordringerne understreger Najaaraq Demant-Poort, at mange kommunefogeder stadig er glade for deres rolle, som er forbundet med status og et godt omdømme. 

Men et gennemgående budskab i undersøgelsen er, at kommunefogederne ønsker mere kontakt med andre i politiet. 

– De fleste kendte godt muligheden for at få psykologbistand i politiet fra en grønlandsktalende psykolog. Mange havde også gjort brug af det, for eksempel efter en voldsom oplevelse. Det er selvfølgelig rigtig positivt, siger Demant-Poort.

Det, som flere efterspørger, er den mere daglige kontakt med kolleger, som kan vejlede og hjælpe med at håndtere opgaverne. 

Rapporten fremhæver to af de seks politidistrikter for et tæt samarbejde og gode relationer. Fire andre steder peger forskerne på et behov for at styrke samarbejdet mellem kommunefogederne og deres kolleger.

Tillid er ikke altid nok

Najaaraq Demant-Poort fortæller, at mange politikolleger og ledere har tillid til kommunefogedernes evner. Det er dog ikke nødvendigvis nok i sig selv.

– Set fra ledelsens side kan det være tænkt som en kompliment, når de ikke blander sig i arbejdet. Men det er ikke altid, kommunefogederne oplever det som en anerkendelse, når de ikke hører noget fra deres ledelse, fortæller hun. 

Rapporten peger samtidig på, at politifolkene på de mindre stationer selv er pressede. Forskerne anbefaler derfor også mere støtte til de medarbejdere, som skal sørge for kommunefogedernes oplæring, udrustning og løbende kontakt til politiet.

Nogle af problemerne handler om udstyr, der mangler. Det kan være politiudstyr som skjorte, stav eller peberspray. Det kan også være mere dagligdags genstande:  

– Nogle steder så vi, at kommunefogeder selv har skaffet ting, som de skulle bruge, for eksempel en printer til det administrative arbejde. Men det er jo organisationen, der skal på banen her, siger Najaaraq Demant-Poort.

Sprogbarrierer uden faste procedurer

Sproget er en yderligere udfordring i samarbejdet. Typisk taler kommunefogeden grønlandsk og skal somme tider arbejde sammen med dansktalende politi.

Vagtcentralen i Nuuk og de lokale kommunefogedansvarlige afhjælper en del af problemet, fordi kommunefogederne kan få vejledning på grønlandsk. Men uden om vagtcentralen fandt forskerne eksempler på, at oversættelsen blev løst fra gang til gang af de personer, der var til rådighed.

Rapporten beskriver, hvordan blandt andre kontorpersonale, reservebetjente og familiemedlemmer hjælper med at oversætte.

– Sprogbarrieren er naturligvis et vilkår i politiets organisation. Men det var en overraskelse for os, at der manglede procedurer for, hvordan parterne håndterer den, siger Najaaraq Demant-Poort.

Hun peger blandt andet på forberedelsen af de tilrejsende politifolk:

– Vi bemærkede for eksempel, at de tilrejsende betjente ikke havde så meget vejledning i, hvordan man går ind i en situation, hvor man bruger tolk. En anden mulighed er at uddanne de personer, som i forvejen løser tolkeopgaver.

Årlig udskiftning af cirka hver tredje

I den femårige periode, rapporten beskriver, lå den årlige udskiftning blandt kommunefogeder på mellem 30 og 37 procent. Det betyder, at en tredjedel af landets kommunefogeder forlader deres stilling – hvert år. 

Najaaraq Demant-Poort er påpasselig med at svare på hvorfor: 

– Vi beskriver, at der er en generel strukturel udfordring for funktionen med kommunefogeder, der handler om generel fraflytning fra de mindre bosteder. Vi er også blevet klogere på, hvad kommunefogeder finder svært i deres arbejde, siger hun. 

– Men vi har ikke konkrete data om, hvor mange forlader jobbet af den ene eller anden grund. Det ville kræve en anden undersøgelse, hvor man taler med mange flere af de tidligere kommunefogeder, siger Najaaraq Demant-Poort. 

Sermitsiaq har tilbudt Grønlands Politi at kommentere undersøgelsen og anbefalingerne i en opfølgende artikel.