donation
Stark har indsamlet stort pengebeløb til forening
Stark Kalaallit Nunaat har indsamlet 125.500 kroner, som nu er overdraget til foreningen Meeqqat Inuunerissut (MIBB).
Pengene skal bruges til at lave videoer, som skal guide voksne til, hvordan man skaber et bedre børneliv.
Taknemmelige
- I MIBB er vi simpelthen så taknemmelige for, at STARK vælger at støtte os i vores forenings frivillige arbejde og indsats, for et bedre børneliv i Grønland. Vores målgruppe er de voksne, som er dem der skal sikre et godt børneliv. Med den støtte vi har modtaget vil vi sætte gang i en produktion af videoer med svar på folks spørgsmål til, hvordan man skaber et bedre børneliv, udtaler formand Arnakkuluk Jo Kleist i en pressemeddelelse.
Foreningen har eksisteret i knap 10 år og har mødt mange voksne, som har været i tvivl om, hvordan man kunne hjælpe børn.
- Med Aperinnga får almindelig mennesker mulighed for at stille spørgsmål anonymt og udvalgte spørgsmål vil blive svaret på videoer og delt på MBBs hjemmeside og Facebook, skriver forningen.
Støttet flere gange
STARK har af flere omgange støttet MIBB ogværet med til virkeliggørelsen af forskellige initiativer.