Spiralsagen vækker opsigt i udlandet

Sandheden om spiralerne skal frem. Et hurtigt-arbejdende udvalg er sat på sagen, og det største parti i landet ønsker ikke, at danskere ikke indblandes i arbejdet. En fælles udredning af sagen er iværksat onsdag.

Inatsisartut lovede at arbejde hurtigt med sagen.
Offentliggjort

Spiral-sagen vækker også opsigt i udlandet.

Det skriver avisen AG.

Et af Europas mest indflydelsesrige nyhedsmagasiner, tyske »Der Spiegel«, gengiver udførligt afsløringerne af, hvordan grønlandske piger og kvinder fra 1965 til 1975 fik opsat spiraler med og uden samtykke. En sag, som blev oprullet i en DR-podcast, og som tidligere har været behandlet i AG.

Engelsksprogede medier omtaler også affæren, og i kommentarsporet til en artikel i den store, østrigske avis »Der Standart«, har det udløst ilter debat.

- Hvor er menneskerettighederne i denne sag? De gælder vel også for kvinder, ikke sandt? Der skulle følge hårde internationale sanktioner (mod Danmark, red.), skriver en læser.

- Hele verden kan sanktionere hinanden, hvis vi begynder at straffe alle fejl i historien. Det er vigtigt ikke at skjule sådanne begivenheder, så de ikke gentages. Men det gør Danmark tilsyneladende heller ikke, svarer en læser.

Læs mere i avisen AG, som du kan få adgang til under artiklen:

Powered by Labrador CMS