Spektakulært: Søløve havner i gabet på pukkelhval

En amerikansk fotograf betegner fotoet som sit livs øjeblik

Offentliggjort

Chase Dekker er en erfaren naturfotograf, der har fotograferet vilde dyr i omkring ti år.

Men det billede han indfangede forleden, er så langt det meste spektakulære han hidtil har skudt - og formentlig kommer til at skyde.

Han var undervejs på en ganske rutinemæssig tut på udkig efter hvaler i Monterey Bey i Californien. Pludselig får han øje på en søløve, der er blevet fanget på snuden af en pukkelhval. Han begynder straks at trykke på udløseren.

- Jeg kiggede ikke engang på mit kamera, siger Chase Dekker til CNN.

- Jeg sprang bare op og råbte til alle på båden.

På den måde indfangede fotografen det sensationelle øjeblik, hvor søloven falder ned i hvalens gab.

Vi kan dog berolige med at søloven slap væk - om end formentlig en smule rystet efter den ufrivillige flyvetur.

Pukkelhvaler lever som bekendt af at filtrere plankton, så den har på ingen måde haft til hensigt at fange søloven. Imidlertid jager hvalerne og søløverne ofte i samme område, og da hvalen skyder op igennem vandet for at filtrere vandet må den ved en fejl have ramt søløven.

- Aldrig hørt om tidligere

At situationen er sædeles opsigtsvækkende bekræfter hvalekspert Christie McMillan, a fra Marine Education and Research Society in British Columbia.

- Jeg har aldrig set dette ske for en søløve, og jeg har heller aldrig hørt om det, siger biologen til National Geographic.

Der er tidligere eksempler på, at pukkelhvaler kommer tæt på fugle, sæler eller endda dykkere, men Christie McMillan fastslår, at det er ekstremt sjældent.

- En af mine kollegaer så en gang en meget heldig lomvie (Appa sigguttooq), der svømmede ud af en hvals gab efter den to gange åbnede munden for at slippe fuglen fri, siger McMillan til National Geographic.

Chase Dekker selv regner da heller ikke med, at han nogensinde kommer til at opleve dette syn igen.

- Jeg har brugt tusinder af timer på at iagttage pukkelhvaler, der indtager føde, men jeg har aldrig troet jeg skulle se dette. Dette kan meget vel være et once-in-a-livetime øjeblik, siger han til National Geographic.

Har du set eksempler på pukkelhvaler, der kommer tæt på andre dyr eller lignende, så hører vi gerne fra dig. Skriv til walter@sermitsiaq.ag.

Powered by Labrador CMS