Sorte gletsjere opsuger mere varme end før

En alarmerende ny udvikling i det arktiske område skubber på den globale opvarmning og får mere is til at smelte - med højere vandstand i verdenshavene som resultat.

Advarslen kommer fra et internationalt forskerhold med den danske klima- og polarforsker Sebastian Mernild i spidsen. Den bringes i det videnskabelige tidsskrift International Journal of Climatology i denne uge.

Overfladen på Grønlands gletsjere er blevet markant mørkere over det seneste tiår, blandt andet fordi der falder flere sodpartikler ned på isen.

Det betyder, at gletsjerne i indlandsisens randområde bliver dårligere til at reflektere solens stråler tilbage ud i rummet og i stedet optager mere solvarme. Hvilket igen accelererer afsmeltningen af isen og øger havenes vandstand.

- Det er ret bekymrende, at 10 procent mere solenergi end før bruges til afsmeltning, siger Sebastian Mernild.

Forskerne har studeret satellitfotos af østgrønlandske gletsjere fra årene 2001-2013 og konstaterer, at isens overflade er blevet markant mørkere i perioden - i gennemsnit 10 procent mørkere end før, på særligt udsatte lokaliteter helt op til 25 procent, lyder det fra Mernild.

Han forsker til daglig på det selvstændige Center for Videnskabelige Studier i Valdivia i Chile.

Når sodpartikler lander på sne eller is og gør den mørkere, svækkes den såkaldte albedo-effekt. Albedoen er et udtryk for, hvor meget af solens stråling der reflekteres fra Jorden tilbage ud i verdensrummet.

- Det er skræmmende, at albedoen sidst på smeltesæsonen er helt nede på, at kun 30 procent af solindstrålingen bliver reflekteret, mens hele 70 procent bliver absorberet på overfladen, siger Sebastian Mernild.

Det øgede nedfald af sod på isen skyldes især flere og større skovbrande i eksempelvis Sibirien på grund af klodens opvarmning. Desuden spiller alger på isoverfladen en betydelig rolle i afsmeltningen.

Algevæksten tager til i takt med, at klimaet bliver varmere, og algerne skifter farve hen over smeltesæsonen, så de bliver mørkere, oplyser Sebastian Mernild.

Forskernes gennemgang af satellitbilleder viser, at snelinjen på grund af det varmere klima i dag ligger højere i det grønlandske landskab end i 2001. Det øger også varmeoptaget.