Solen tyvstartede i Ilulissat

To døgn før tid tittede den første spæde polarsol frem. Speciel temperaturfordeling og et optisk fænomen står bag.

Refraktion kaldes årsgen til de tidligere solstråler i Ilulissat (Kilde: http://www.sternwarte-singen.de/atmos_refraktion_mond_ha1.htm)
Offentliggjort

Folk i Ilulissat kunne nyde solens stråler allerede 11.januar og ikke den 13.januar, som det ellers er sædvane. De tidligere solstråler har fået folk til at studse.

»Der var mange, der blev bekymrede, og nogle, der sagde, at verden er begyndt at gå af lave,« siger Mads Bang, der er kommunikationschef i Quaasuitsup Kommune til Berlingske Tidende.

Ifølge den pensionerede grønlandsmeteorolog Leif Rasmussen er årsagen til fænomenet fascinerende, men ligeledes såre simpel. Det kaldes refraktion.

- Den tidlige sol kan næsten kun skyldes en omvendt temperaturfordeling i atmosfæren - en såkaldt inversion. Når temperaturen er lavere ved jordoverfladen, end den er højere oppe i atmosfæren, så brydes lyset på en sådan måde, at man kan se Solen, selv om den i virkeligheden står lidt under horisonten, siger Leif Rasmussen til Berlingske Tidende.

Se video af fænomenet her:

video platformvideo managementvideo solutionsvideo player

Powered by Labrador CMS