Annonce
Slagsbror sparkede betjent
Politiet standsede et slagsmål i weekenden, da en ukendt person blandede sig i en anholdelse.

Natten mellem fredag og lørdag konstaterede en politipatrulje et slagsmål mellem to unge mænd ud for Grillen ved Mutten i Nuuk.
Annonce
Patruljen fik efter flere forsøg standset slagsmålet, og de to personer blev anholdt og sigtet for gadeuorden.
Under denne hændelse blev en reservepolitibetjent sparket af en ukendt mand, som blandede sig i anholdelsen og efterfølgende forsvandt fra stedet.
Politiet vil gerne have oplysninger, om hvem der sparkede til reservebetjenten, som dog ikke fik nogen skader af sparket.