Skolebyggeri i Qassiarsuk stoppes

Tirsdag den 7. juli besluttede kommunalbestyrelsen i Kommune Kujalleq på et ekstraordinært, hasteindkaldt møde, at det nuværende byggeprojekt i Qassiarsuk indstilles. Det oplyser vicekommunaldirektør Carsten Frank Hansen.

Det var indtil tirsdag planen at sammenbygningen af skole og skolehjem skulle ligge til højre for vejen og meget tæt på vejen og være til gene for fåreholderstedets drift og for trafikken på vejen
Offentliggjort

På samme møde, som det blev besluttet at indstille skolebyggeriet blev det besluttet, at der skulle afholdes nyt borgermøde i Qassiarsuk torsdag den 9. juli. Det skriver avisen Sermitsiaq.

Det er nu planen, at man skal skille skole og elevhjem (eller skolehjem) ad. Disse tanker skal dog fremlægges over for borgerne, oplyser Carsten Frank Hansen.

Forhistorien er, at entreprenøren startede gravearbejdet til ny skole og skolehjem i Qassiarsuk onsdag den 24. juni i år på et sted, som bygden havde protesteret imod i mange år.

Ugen efter besluttede de politiske udvalg i Kommune Kujalleq – henholdsvis Udvalg for Teknik og Miljø samt Skole-, Dagsinstitutions-, og Innovationsudvalget – at indstille, at gravearbejdet skal stoppes, og at der skal indkaldes til ekstraordinært kommunalbestyrelsesmøde hurtigst muligt. De politiske udvalg meddelte at sagen overhovedet ikke har været behandlet politisk, og at der altså er sket fejl i beslutningsprocessen. Nu har kommunalbestyrelsen altså besluttet at indstille projektet. Redaktionen sluttede før borgermødet i går torsdag.

Baggrundshistorien

Her fortæller Pia Rolsted Andersen, der er lærer og tidligere skoleleder på skolen i Qassiarsuk, sin historie om dette projekt:

”I begyndelsen af juni i år blev der sendt et klagebrev til kommunen underskrevet af mange borgere i Qassiarsuk i protest mod påbegyndelse af byggeriet af en sammenbygning af skole og skolehjem på den gamle skoles grund. Svaret fra kommunen på denne klage var, både skriftligt i brev fra teknisk forvaltning til ’Qassiarsuks borgere og bygdebestyrelsen af 19.06.2020’ og mundtligt på mødet i Qassiarsuk med borgerne mandag den 22. juni 2020 fra Teknisk Forvaltning og fra borgmester Kiista M. Isaksen at 'forvaltningen ikke er bekendt med at der skulle være gjort indsigelser fra borgerne i Qassiarsuk i høringsperioden'.

Læs hele historien i denne uges Sermitsiaq

Powered by Labrador CMS