juleløn
Siumutter kræver juleløn
Ny politisk linje bør også indebære ny politik for juleløn, mener Kristian Jeremiassen fra Siumut
Siumuts medlem af Inatsisartut Kristian Jeremiassen mener, at selvstyreansatte igen bør få udbetalt decemberlønnen før jul. Han mener, at der ikke bør være forskel på selvstyrets og kommunernes praksis i udbetaling af juleløn.
Læs: Lang kamp om juleløn fortsætter
Det er den daværende koalition, der ændrede udbetalingen af julelønnen, så den blev udbetalt efter jul. Nu er der kommet en ny koalition, og der bør komme ændringer af udbetaling af julelønnen, mener Kristian Jeremiassen, der har stillet et paragraf 37-spørgsmål, om Naalakkersuisut vil genindføre juleløn.
- Lønudbetaling inden nytår, som er indført i sidste valgperiode, er jeg ikke enig i, fordi jeg mener, at udbetaling inden jul er god, og at lønnen som regel bliver positivt udnyttet i juledagene, skriver Kristian Jeremiassen i sin begrundelse for spørgsmålet.
Kommunerne og flere private virksomheder udbetaler juleløn før jul.