Sisimiut: Ung mand er stadig efterlyst

Grønlands Politi efterlyser stadig den 19-årige mand i forbindelse med groft overfald i Sisimiut.

En ung mand er fortsat efterlyst af politiet i Sisimiut i forbindelse med et groft overfald. Han er sidst set den 23. december.
Offentliggjort

Det er endnu ikke lykkedes Grønlands Politi at finde den efterlyste 19-årige mand, som politiet meget gerne vil i kontakt med i forbindelse med en sag om groft overfald natten til lørdag den 23. december.

Det grove overfald er blevet begået den 23. december 2023, ca. kl. 03:15 i Sisimiut, ved værthuset Starlight.

Den unge mand er sidst set uden for værtshuset Starlight i Sisimiut samme nat.

Henvendelser fra borgere uden held

Grønlands Politi har fået henvendelser fra borgere, om hvor han kunne befinde sig. Men politiet kan stadig ikke finde den efterlyste.

Han beskrives:

Mand, 175 cm høj, sort hår, almindelige af bygning, grønlandsk af udseende. Beklædning er ukendt.

Grønlands Politi gør opmærksom på at den efterlyste kan være farlig, så hvis man ser ham eller har oplysninger om, hvor han opholder sig, skal man ringe til politiet på tlf. 70 14 48.

Powered by Labrador CMS