Sisimiut: Politiet efterlyser fortsat den savnede mand
I Sisimiut efterlyses stadig den 63-årige mand. Borgere i Sisimiut opfordres til at gennemsøge skure og kældre.
Grønlands Politi har mandag aften skrevet på Facebook, at en mand er meldt savnet i Sisimiut. Den 63-årige mand er sidst set onsdag den 24. januar omkring kl. 10:43, da han gik fra sygehuset.
Vagtchef Bjørn Bjerregaard oplyser torsdag formiddag, at efterlysningen endnu ikke har givet resultater, og at manden fortsat savnes.
- Eftersøgningen er stadig i gang. Vi leder efter ham igen i dag med hjælp af droner, fortæller vagtchef Bjørn Bjerregaard.
Manden beskrives som værende ca. 170-175 cm høj, spinkel af bygning med kort rødligt hår. Han var iført sort kort dunjakke, overtræksbukser og tøj fra sygehuset.
Borgerne i Sisimiut opfordres til at gennemsøge egne skure, kældre, udhuse og arbejdspladser.
Hvis man har kendskab til mandens opholdssted eller har set ham senere end den 26. januar, bedes man kontakte politiet på telefon 70 14 48, skriver politiet.