– Jeg er bange for, at vi ender nederst i udlandssektionen igen

I begyndelsen af januar 2025 tikkede et tip ind i KNR’s nyhedsafdeling om, at Donald Trumps søn var på vej til Nuuk. På det tidspunkt havde Irene Reinhold Jeppson været nyhedschef i mindre end en uge.

- Vi var usikre på, om historien var ’breaking news’, siger hun og sipper til sin kaffe.

Hun sidder over for AG’s reporter i et af KNR’s glasbure – et af mødelokalerne i det store åbne kontorlandskab, der udgør public service-mediets nyhedsredaktion.

Om eftermiddagen 6. januar udkom artiklen: ’Trumps søn på overraskende besøg i Nuuk’.

Irene Jeppson og journalisterne tog derefter hjem. Nyhedschefen tænkte ikke videre over historien, fortæller hun.

- Men pludselig begyndte telefonerne at bimle og bamle – alt forandrede sig den dag, siger Irene Jeppson.

Dagen efter landede flyet så i Nuuk Lufthavn. Med det amerikanske flag på halefinnen og ’TRUMP’ plastret på siden. Og siden har intet været det samme.

I november sidste år blev Grønland nævnt 1036 gange i de danske medier. I januar var tallet steget til 14.198.

Tallene er fra en undersøgelse af den danske mediedækning af verdens lande, som mediet GlobalNyt har fået lavet hvert år siden 2022.

Ifølge undersøgelsen fyldte Grønland 0,78 procent i de danske medier fra september 2022 til 2023, mens det i dag fylder 2,78 procent.

Til sammenligning fylder Gaza 2,41 procent og Ukraine fylder 5,98 procent.

At Grønland i forbindelse med USA’s interesse og særligt præsidentens udtalelser i december 2024 og januar i år har skubbet Grønland ind i mediernes spotlys er noget, som de fleste herhjemme har mærket.

Både på mængden af historier om og fra Grønland på diverse nyhedskanaler, men opmærksomheden har også vist sig helt konkret i form af flere kameraer og mediefolk på gaden – særligt i Nuuk.

Noget som står i stærk kontrast til den tavshed, der var for få år siden.

Breaking: Indlandsisen smelter

I dag er det halvandet år siden, at Irene Jeppson tiltrådte som nyhedschef.

Hun kom fra en stilling som kommunikationschef i Naalakkersuisut og trådte ind i et mediehus, der længe havde været præget af kriser. At presset på hende og resten af huset ville stige yderligere med Trumps tilnærmelser, havde hun ikke forestillet sig, da hun takkede ja til jobbet.

Længe havde man som journalist i Grønland været vant til at være ”alene hjemme”.

- Nu har DR ansat en grønlandsk tekniker og TV2 samarbejder med en grønlandsk journalist, og det så vi ikke før, siger hun.

- Før kom de danske medier kun, hvis kongeparret skulle sejle ned langs kysten eller når, der var nogle større begivenheder, men nu ser vi dem ofte heroppe. Også udenlandske journalister for den sags skyld.

To hundrede meter længere nede af vejen fra KNR-bygningen, sidder en anden kvinde, der også har været i mediegamet længe, og som også har været vidne til den svigtende dækning fra dansk side.

- I mange år har det været selvstændighedsvinklen, som har præget stort set alle historier om Grønland fra de danske medier, siger Arnaq Nielsen.

Udover at være forkvinden for Medieforbundet i Grønland, Tusagassiuinermi Sulisut Peqatigiiffiat (TP), har Arnaq Nielsen i femten år lavet TV som journalist for KNR, før hun for halvandet år siden skiftede til en stilling i Sermitsiaq.

- Førhen, hvis de danske medier greb historier herfra, var det næsten kun, når det handlede om selvstændighed, kriminalstof – eller indlandsisen og global opvarmning, siger hun.

Men siden Trump nævnte Grønland allerførste gang i 2019 og skruede op for retorikken i 2024, har hun dog bemærket en forandring.

- Det første jeg kommer til at tænke på er, at DR på et tidspunkt skrev, at der var storm i Nuuk og at flyvningerne var aflyst hele dagen. Der tænkte jeg: wow. Det ville man aldrig have nævnt bare for et par år siden.

At Grønland længe har fyldt rigtig lidt det danske nyhedsbillede har været et problem, mener Arnaq Nielsen.

- Det synes jeg da, når vi er en del af Rigsfællesskabet. Meget tyder på, at der er mangel om viden om Grønland i Danmark. Og mediers dækning, eller mangel på dækning, har nok også haft betydning for folks forståelse af, hvem vi er, og hvad Grønland er.

Ressourcer og relevans dikterer nyhederne

For at forstå hvorfor Grønland historisk har fyldt så lidt i de danske medier, ringer AG’s reporter til Kim Andersen, der er forsker og lektor på Center for Journalistik på Syddansk Universitet i Odense.

Her fokuserer han blandt andet på danske nyhedsmedier, og hvordan nyhedsforbrug påvirker folks syn på verden og deres engagement i politik.

- Vi ved, at nyhedsmedierne tit prioriterer at dække begivenheder, der opleves som relevante for deres publikum, og størstedelen af dem, der bruger de danske nyhedsmedier, bor i Danmark. Dér kan Grønland nogle gange godt virke som noget, der ligger meget langt væk, siger han og fortsætter:

- Samtidig ved vi også, at nyhedsmedierne ofte favoriserer konflikt eller aktualitet – og der har Grønland i lange perioder ikke været forbundet med store konflikter. Men det har jo så ændret sig på det sidste.

Andre grunde til at man ikke førhen har prioriteret at lave journalistik og historier fra Grønland handler om noget så kedeligt som ressourcer – penge, tid og kræfter, pointerer han.

- Så når man skal beslutte sig for, hvad man vil dække, vil man sende journalister derhen, hvor der er nogle problemer.

I et stort medie som Danmarks Radio, er det ikke enkelte personer, der sidder og dikterer, hvor man skal sende journalisterne hen. Den beslutning tages på tværs af redaktioner og ledelseslag i DR.

Det fortæller Peter Led Korsgaard, der er redaktionschef for Erhverv og Økonomi-redaktionen og som siden nytår også har været konstitueret redaktionschef for Samfundsredaktionen i DR – den redaktion der har ansvaret for at dække Grønland.

- På DR har vi hver morgen et redaktionsmøde, hvor vi lægger os fast på dagens tre vigtigste historier, forklarer han.

- De seneste år er baren blevet hævet, fordi de historier, der kommer ude fra verden, er blevet vildere og større. Og der er Grønland i stigende grad blevet mere og mere relevant for os at have med i vores nyhedsdækning, hvor andre historier så skubbes ned i prioriteringslisten.

Hvad er det, der gør Grønland relevant for jeres læsere?

- Det er mange forskellige ting. Det geopolitiske, der foregår med Trump og trusler mod Grønland og mod Rigsfællesskabet, har sat Grønland meget på dagsordenen, svarer han.

- Men storpolitikken, som vi selvfølgelig dækker, har også været med til at gøre, at vi har fået øjnene op for grønlandske forhold og har fået os til at skrue yderligere op for dækningen, end vi havde i forvejen.

Han pointerer, at DR også før Trump øgede deres fokus på Grønland. Han nævner spiralsagen, juridisk faderløse og Arktis Basisuddannelse.

Det er dog noget nyt, at der er en fast bemanding af journalister heroppe. Derudover fremhæver Peter Led Korsgaard, at de også er begyndt at sende diverse fagjournalister afsted, som eksempelvis har kunne lave historier om sundhedsvæsenet.

- Det er noget, vi har stigende blik for, siger han.

Hvorfor tror du, at det ikke har været sådan tidligere?

-  Det er et godt spørgsmål. Det er virkelig svært for mig at vurdere, hvad der ligesom også er gået forud. Der er masser af stofområder, som man kan argumentere for, at vi sagtens kan ligge højere på.

- Men jeg er glad for, at vi skruer op for dækningen i Grønland, og jeg synes, der kommer rigtig meget god journalistik ud af det.

En døgnflue eller?

Selvom man i Nuuk for tiden godt kan gå ned på Brættet eller i Brugseni, uden at få stukket en mikrofon i ansigtet, er omverdenens dækning af Grønland unægtelig blevet intensiveret efter Trump og i takt med det øgede internationale politiske pres på landet.

I slutningen af juni bragte Dagbladet Politiken eksempelvis en række historier om de efterladte amerikanske militærbaser i Grønland og den forurening, de har skabt.

DR har også for nyligt beskrevet den velkendte problematik med manglen på sundhedspersonale herhjemme.

Hvorvidt mediernes øgede dækning er et udtryk for en varig ændring, eller et kortvarigt skift i fokus, har AG’s reporter forsøgt at få nogle bud på.

Spørger man medieforskeren Kim Andersen, kommer han med tre bud på fremtidsscenarier for den danske mediedækning.

- Det ene er en model, hvor man fortsætter som hidtil med at flyve til Grønland, når der sker et eller andet vildt. Så vil man se, at dækningen stiger i bølger omkring nogle sensationelle begivenheder, siger han.

- Så er der også en mellemmodel, hvor Grønland måske får lidt mere fast opmærksomhed, fordi man nu har fundet ud af, at området er så strategisk vigtigt, at man begynder at have mere fokus på det i nyhedsmediernes redaktioner.

Det er dog den tredje og mere ’ambitiøse’ model, som han finder mest spændende. Her vil man se flere medier investere penge og kræfter i at have faste journalister boende i Grønland eller øge samarbejdet med grønlandske nyhedsmedier.

- På den måde ville der være en mere kontinuerlig dækning, der kunne give et mere nuanceret billede af Grønland til danske nyhedsbrugere, siger han.

Spørger man Peter Led Korsgaard fra DR, om deres dækning af Grønland vil fortsætte eller om nogle år vende tilbage til det niveau, man så før Trump, svarer han:

- Det er virkelig svært at sige, for vi skal hele tiden prioritere vores ressourcer på den måde, hvor det giver bedst mening.

Men – DR er blevet klogere, understreger han.

- For nogle år siden havde vi ikke et fokus på klima på samme måde, som vi har nu, så dagsordnerne flytter sig jo hele tiden. I et godt stykke tid ud i fremtiden vil vi have en fast bemanding i Grønland. Men om vi holder fast i det er ikke en beslutning, jeg kommer til at tage alene. Det vurderer og beslutter DR's ledelse.

Tilbage i udlandssektionen

Tilbage i nyhedsafdelingen på KNR håber Irene Jeppson, at DR, TV2 og alle de andre danske medier vil fortsætte med at prioritere at dække Grønland – og hun tror da også på, at dækningen fortsætter et stykke tid endnu.

- I hvert fald de kommende år. Og jeg tror da heller ikke bare, at de danske medier lukker og slukker og ikke vil beskæftige sig mere med Grønland, så snart Trump-krisen er overstået, siger hun.

- Døren er blevet åbnet, der har været mandskab og journalister heroppe, og man kan begynde at ane andre historier end dem, vi har været vant til. Og det tror jeg fortsætter.

Helt så optimistisk er Arnaq Nielsen, forkvinden for det grønlandske medieforbund, dog ikke:

- Jeg er lidt spændt på, hvad der vil ske efter Trump. Lige nu er det jo meget aktuelt, siger hun.

- Men jeg er da bange for, at vi måske ender nederst i udlandssektionen igen.