Sermersooq-borgmester: Boliger er også en kommunal opgave

Lejekontrakter for millioner og boliger til hundredevis af borgere i Nuuk er centrum i en opsigtsvækkende strid mellem Kommuneqarfik Sermersooq og Indenrigsafdelingen i Selvstyret, der står for tilsynet med kommunerne.

- Jeg kan ikke forstå deres kritik, hvor de påpeger, at det ikke er en kommunal opgave at skaffe boliger til borgerne. Det er meget problematisk, at Selvstyret spænder ben for os, når vi kæmper for at skaffe boliger til borgerne, siger borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Charlotte Ludvigsen (IA).

Selvstyret har med baggrund i en udredning fra Kammeradvokaten udstedt et påbud til Kommuneqarfik Sermersooq, om at kommunen skal stoppe med at bruge en model, hvor kommunen lejer boliger af private bygherrer og fremlejer boligerne til borgere.

Selvstyret har desuden indledt et større tilsyn hos kommunen, hvor flere medarbejdere skal gennemtrawle sagens dokumenter.

Kritisk overfor underskud

Men borgmesteren er uforstående overfor både Selvstyrets og Kammeradvokatens konklusioner:

- Vi har brugt modellen siden 2016, og den er drøftet politisk, siger Charlotte Ludvigsen, der peger på, at lejekontrakterne er godkendt i kommunalbestyrelsen.

I sin udredning om kommunens bolig-model er Kammeradvokaten kritisk overfor, at kommunen har indgået underskudsgivende kontrakter med private bygherrer.

Kontrakterne giver underskud, fordi kommunen udlejer boligerne til en lavere husleje, end den som kommunen betaler til bygherrerne. Kammeradvokaten vurderer, at kommunen på den måde giver tilskud til nogle borgere.

Borgmester: Egne boliger giver større underskud

Men borgmesteren fastholder, at det er inden for lovens rammer, at kommunen arbejder. Hun påpeger, at kommunens beregninger viser, at de boliger kommunen selv har opført er en endnu større underskudsforretning, og at Kammeradvokaten ifølge hende fejlfortolker loven.

Til at støtte sig har kommunen bedt Advokatfirmaet Malling & Hansen Damm om en kommentar til Kammeradvokatens udredning.

I kommentaren påpeger advokatfirmaet blandt andet, at selvom lejeloven siger, hvordan lejen på offentlige boliger skal fastsættes, så anvendes loven ikke i praksis:

Advokat: Konklusion bygger på forkerte konklusioner

- Det er ligeledes en kendsgerning, at den leje, der opkræves i den offentlige boligmasse ikke er tilstrækkelig til fuldstændig dækning af de udgifter, det offentlige har til de pågældende boliger eller ville have, hvis alle boliger skulle vedligeholdes og løbende skulle sikres at være tidssvarende, skriver advokatfirmaet.

Overordnet konkluderer advokatfirmaet, at Kammeradvokaten ikke har grundlag for sin konklusion, fordi Kammeradvokaten baserer konklusionen på forkerte forudsætninger.