Selskab på Nasdaq-børsen: Forventer at starte boringer i Nordøstgrønland i år
Det amerikanske selskab Greenland Energy Company ringede med klokken på Nasdaq-børsen i sidste uge, og fortalte samtidig, at de satser på at komme i gang med boringer i Jameson Land til efteråret. I departementet for råstoffer lyder meldingen dog fortsat, at selskabet ikke har tilladelse til andet end at sætte udstyr i land.
Direktør i Greenland Energy Company Robert Price i midten flankeret af selskabets rådgiver Joe Moglia (til venstre) og formand for bestyrelsen Larry G. Swets, Jr. (til højre). Selskabet ringede med klokken på Nasdaq-børsen 7. april og sagde efterfølgende, at selskabets forventer at levere boreudstyr til området i Jameson Land i 3. kvartal og starte boringer i 4. kvartal i år.Foto: Screendump fra Nasdaq.com
Det amerikanske olieselskab Greenland Energy Company, der samarbejder med det britiske 80 Mile om et olieprojekt i Jameson Land, fik
tirsdag den 7. april mulighed for at ringe med åbningsklokken på Nasdaq-børsen
i New York.
En skelsættende mulighed
Det amerikanske olieselskab Greenland Energy Company, der samarbejder med det britiske 80 Mile om et olieprojekt i Jameson Land, fik
tirsdag den 7. april mulighed for at ringe med åbningsklokken på Nasdaq-børsen
i New York.
Annonce
En skelsættende mulighed
Ved samme lejlighed udtalte direktør Robert Price, at selskabet forventer at levere boreudstyr til området i 3. kvartal og at de går i gang med
boringerne i 4. kvartal i Jameson Land.
– Vi står overfor en skelsættende mulighed for at forbinde amerikansk kapital
med en af verdens mest
ressourcerige og geopolitisk strategiske regioner. Ved at frigøre Grønlands
enorme ressourcer skaber vi betydelig værdi for alle vores interessenter,
herunder den grønlandske befolkning og vores aktionærer.
– Energi, økonomisk
sikkerhed og politisk stabilitet er uundgåeligt forbundet. Greenland Energy
forfølger denne ekstraordinære mulighed, der styrker vestlige landes
energisikkerhed gennem ansvarlig udvikling og miljøforvaltning. Vores erfarne
partnere driver fremskridt i Jameson Land, et af de største, eneste
tilbageværende store uudforskede områder i verden, der kan rumme op mod 13
milliarder tønder olie […] Feltaktiviteten er i gang, udstyret er ved at
blive mobiliseret, og vi har fortsat fokus på at sætte udstyr i land i tredje
kvartal og starte boringer i fjerde kvartal, sagde Robert Price blandt andet.
Udmeldingen på børsen kommer i forlængelse af en pressemeddelelse fra selskabet om, at de har indgået en strategisk aftale med det canadiske boreselskab Stampede Drilling om, at de skal stå for mandskab og borerig til de kommende opgaver i Jameson Land.
Har ikke godkendelser på plads
Ifølge departementet for råstoffer, så har selskabet dog fortsat kun tilladelse
til at sætte udstyr i land. Og har altså ikke de rette godkendelser på plads til hverken at
opsætte camp, etablere kajanlæg eller starte boringer.
Professor ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, vurderer, at projektet er langt mere usikkert i sin succesmulighed, end selskabet giver udtryk for på børsen i New York.Foto: Aalborg Universitet
Sermitsiaq har spurgt professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per
Nikolaj Bukh, om det er vildledende, når selskabet på Nasdaq-børsen siger, at de forventer at
starte boringer i 4. kvartal, når de ikke har tilladelse til andet end at sætte
udstyr i land.
– Hvis man er helt nøgtern, så siger selskabet jo ”at de fortsat har fokus på
at sætte udstyr i land i tredje kvartal og starte boringer i fjerde kvartal”. De siger dermed ikke, at de går i gang, men at de har fokus på at komme i gang, og man må jo godt som virksomhed have nogle målsætninger. Men det er klart, at det her projekt formentlig er langt mere
usikkert i sin succesmulighed, end selskabet forsøger at give udtryk
for på børsen i New York. Man er altså godt stykke fra at pumpe olie op fra et
sårbart arktisk område, siger Per Nikolaj Bukh.
Sårbart arktisk miljø
Og netop det sårbare arktiske miljø kan vise sig afgørende for projektets gennemførelse, for Jameson Land er "naturmæssigt unik i grønlandsk sammenhæng på grund af de store sammenhængende lavlandsområder."
Det fremgår af en strategisk miljøvurdering af både mineral- og olieaktiviteter udarbejdet af DCE-Nationalt Center for Miljø og Energi i 2012. I rapporten fremgår det, at området har et rigt dyreliv med moskusokser, gæs og vadefugle som de vigtigste.
Jameson Land er naturmæssigt unik i grønlandsk sammenhæng, står der i rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi. Blandt de dyrearter, der lever i området er kortnæbbede gæs.Foto: Alyn Walsh
Ifølge talsperson for miljøorganisationen NOAH, så er det også vigtigt at notere sig, at Naalakkersuisut netop suspenderede oliestrategien i 2021, og som et af de første lande i Arktis indførte et forbud mod al fremtidig olieefterforskning af hensyn til miljøet.
– Men fordi selskabet her fik en olielicens før forbuddet blev indført, har de kunne fortsætte deres aktiviteter, selvom projektet udgør en fare for det sårbare arktiske miljø. I NOAH begræder vi at forbuddet ikke blev indført noget før, men vi er samtidig forhåbningsfulde i forhold til de udmeldinger vi indtil nu har set fra departementets side om, at selskabet selvfølgelig skal efterleve alle krav og vilkår. Det vil formentlig betyde, at projektet ikke bliver til noget, siger Niels Henrik Hooge fra NOAH.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.