Selvstyreloven i Folketinget

Der bliver nu fremsat lovforslag i Folketinget, som betyder, at Grønland kan overtage en række nye ansvarsområder inden for rammerne af rigsfællesskabet og grundloven.

Statsminister Anders Fog Rasmussen. Foto:Polfoto.
Offentliggjort

Der bliver nu fremsat lovforslag i Folketinget, som betyder, at Grønland kan overtage en række nye ansvarsområder inden for rammerne af rigsfællesskabet og grundloven.

– På ministermødet i dag har jeg fået tilslutning til at fremsætte forslag til lov om Grønlands Selvstyre. Det er en udmøntning af de anbefalinger, som kom fra den grønlandsk-danske selvstyrekommission. Der har været holdt folkeafstemning i Grønland om det grønlandske selvstyre, hvor et meget stort flertal stemte ja. Som konsekvens af det bliver der nu fremsat lovforslag, som betyder, at Grønland kan overtage en række nye ansvarsområder inden for rammerne af rigsfællesskabet og grundloven, siger statsminister Anders Fogh Rasmussen i en pressemeddelse.

Statens bloktilskud til Grønland bliver fastfrosset på 3,4 mia. kr. i 2009-priser. Og fremover bliver det sådan, at hvis der bliver fundet råstoffer i Grønland, som giver indtægt, så går de første 75 mio. kr. af indtægten til Grønland. Resten deles sådan, at den halvdel, Danmark får, går til at nedbringe det danske bloktilskud til Grønland, så vi også på den måde får andel i råstofindtægter i Grønland.

–Der er tale om en modernisering af rigsfællesskabet, som jeg lægger meget vægt på. Og jeg er også glad for, at der i Folketinget er meget bred opbakning til forslagene, siger Anders Fogh Rasmussen i en pressemeddelse.

Powered by Labrador CMS