sejltragedie

Sejltragedie: Dreng var i familie med omkomne

Drengen, der overlevede den tragiske jolleulykke nord for Ilulissat, var i familie med de tre øvrige omkomne.

Umiatsiaaqqap Ilulissat avannaatungaani ajutoornerani nukappiaqqap annattup ukiui ilaqutaasut pillugit, politiit paasissutisseerusunngillat.
Offentliggjort

Det oplyser vagtchef Brian Thomsen fra politiet i Nuuk, der også kan oplyse, at drengen under disse omstændigheder bliver tilbudt psykologhjælp for at bearbejde de tragiske oplevelser. Politiet ønsker imidlertid ikke at oplyse, hvilke indbyrdes familiemæssige relationer personerne ombord på jollen har.

Læs også:Dreng overlevede tragisk ulykke med tre omkomne

Vagtchefen er yderst tilbageholdende med at give yderligere oplysninger om ulykken, der indtraf fredag først på eftermiddagen.

- Vi ønsker ikke at komme med yderligere oplysninger. Det skyldes hensynet til resten af familien, der er i dyb sorg, siger Brian Thomsen, der eksempelvis ikke vil oplyse drengens og de omkomnes alder.

Redningsveste

Vagtchefen vil heller ikke oplyse, om de omkomne var iført redningsvest, da de blev fundet livløse i vandet af Søværnets Lynx helikopter.

Powered by Labrador CMS