Savnet hundeslædefører er i god behold

En hundeslædefører på vej fra Kuummiut til Tiilerilaaq, der blev meldt savnet torsdag, er ved egen hjælp vendt hjem i god behold.

Arkivfoto
Offentliggjort

Den hundeslædefører, som tidligere torsdag blev meldt savnet af sin familie nær Tasiilaq er kommet hjem til Kuummiut. Det oplyser Grønlands Politi til Sermitsiaq.AG.

Ifølge politiet er hundeslædeføreren kommet hjem ved egen hjælp, men han har efterladt sine hunde et sted, for at hente dem senere.

Politiet modtog meldingen om, at føreren er vendt hjem i god behold klokken 13.50 torsdag.

Politiet igangsatte tidligere torsdag en eftersøgning i Tasiilaq og omegn, efter de modtog en anmeldelse fra et bekymret familiemedlem omkring klokken 07.00 torsdag morgen, efter at føreren havde forladt Kuummiut tirsdag og fortsat ikke var nået frem.

Powered by Labrador CMS