SAR-operation ved Qullissat – jolle tog vand ind

Fem personer er hentet under en SAR-operation efter deres jolle havde taget vand ind mandag.

En jolle tog vand ind ved Qullissat. Alle ombordværende er i god behold.
Offentliggjort

Politiet har igangsat og været involveret i en SAR-operation mandag eftermiddag.

Vagtchef ved Grønlands Politi Jørgen Madsen oplyser til Sermitsiaq, at anmeldelsen blev modtaget mandag 13. juli klokken 15.23 hvorefter en SAR-operation blev igangsat.

- Der var fem ombordværende i jollen. Jollen var begyndt at tage vand ind. De ombordværende blev hentet med en båd, fortæller Jørgen Madsen.

Tre bragt til sygehus

Vagtchefen fortæller, at de involverede er i god behold, men at tre af dem blev bragt til sygehuset i Ilulissat på grund af nedkøling.

- Men de er alle i god behold i dag, så SAR-operationen er endt godt, siger han.

Vagtcentralen kunne ikke oplyse hvorfra jollen sejlede, eller hvor den var på vej til da jollen begyndte at tage vand ind.

Powered by Labrador CMS