DØGNRAPPORT

SAR-operation endte godt - savnede rensdyrjægere var i god behold

Torsdag eftermiddag blev to mænd på rensdyrjagt meldt savnede.

Offentliggjort

Politiet iværksatte torsdag en SAR-operation ved Aasiaat. Det fortæller vagtchef Jeppe Andsager.

Operationen blev sat i gang på baggrund af en ængstelse, som blev meldt til politiet omkring kl. 17 torsdag eftermiddag.

To mænd var ikke vendt retur efter rensdyrjagt. De to skulle have været tilbage onsdag, men var altså ikke vendt retur.

I første omgang blev der udsendt en såkaldt Pan Pan-melding via Aasiaat Radio, og politiet aktiverede deres fartøj i Aasiaat.

Der blev også rekvireret en helikopter, som skulle deltage i eftersøgningen.

- Netop som helikopteren letter, får man kontakt til personerne, fortæller Jeppe Andsager.

De to var i god behold på deres båd, hvor de havde lagt til i Attu for at tanke.

Det var omkring kl. 02 natten til fredag, at man fik kontakt til de to rensdyrjægere.

Powered by Labrador CMS